Annonce:

Spritbilist sigtet: Politiet fandt bomber i bilen

Ikke alene var han for beruset til at køre bil. En 24-årig mand fra Korsør havde slet ikke kørekort, da politiet stoppede ham nytårsnat.

Annonce:

Det, der egentlig begyndte som en voldssag, endte med også at være en sag om spritkørsel. Nytårsnat blev tre mænd i alderen fra 19 til 22 år overfaldet.

Fremme på stedet fik politiet så godt et signalement af overfaldsmanden, at man hurtigt fandt frem til en 24-årig mand, som blev anholdt kl.02.15. Her viste det sig, at manden i øvrigt var for påvirket af alkohol til at køre bil.

Og da han efter overfaldet havde efterladt sin bil, blev han derfor også præsenteret for en sigtelse om spirituskørsel. Hele sagen fik på stedet betjentene til at undersøge gerningsmandens bil. Hvilket gav gevinst.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I bagagerummet fandt betjentene nemlig to krysantemumbomber. Den slags er ulovlige i Danmark, hvorfor manden også blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Bomberne blev senere afhentet af Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, og manden blev løsladt kl.05.21, fremgår det af døgnrapporten.

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X