Annonce:

Statsstøtte kan ikke tvinge folk over i elbiler, siger Honda

Overgangen til elbiler kan ikke fremrykkes ved at fylde elbiler med afgiftsrabatter og statsstøtte. – Vi kan ikke tvinge folk til at ændre mening, siger Honda.

Annonce:

Tyskland vil genindføre statsstøtte til elbiler, Sverige og Holland nægter. I sidstnævnte land er støtten dog kun på vej ud.

– Vi kan ikke tvinge folk til at ændre mening.

Sådan lyder det fra den øverste chef hos Honda i USA. Altså helt ovre på den anden side af Atlanten. Elbilen fungerer nemlig ikke for alle, og så er tvang en meget dårlig idé.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Til en vis grad kan man bruge incitamenter. Men man kan ikke tvinge folk, der bor i for eksempel Midtvesten, i områder uden ladestandere, til at vælge en elbil, sagde Honda-chefen til mediet The Drive i forbindelse med biludstillingen Monterey Car Week i august.

LÆS OGSÅ: Volvos nye elbilfabrik mangler 70 procent strøm

Udtalelserne fra Honda-toppen kommer nogenlunde samtidig med, at mærker som Mercedes, Volkswagen og Ford fortryder planer om kun at bygge elbiler.

Omvendt har direktøren hos det rene elbilmærke Lucid, Peter Rawlinson, sagt, at den manglende lyst til elbiler kun er midlertidig blandt bilisterne.

At Honda siger, at man ikke kan tvinge bilister til at købe elbiler, er dog ikke det samme som, at mærket opgiver elbilen.

Læs mere efter videoen:

Tværtimod har japanerne sagt, at man vil ombygge tre af sine fabrikker i USA, så disse er klar til elbiler. Desuden skal der bruges 25 milliarder danske kroner på en egentlig batterifabrik.

Det står i stærk kontrast til tonerne fra eksempelvis Mercedes, hvor den øverste direktør angiveligt har fået stoppet udviklingen af en række elbiler. Pengene skal i stedet bruges på en række ‘meget effektive forbrændingsmotorer’. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X