Annonce:

Stifter af bilmærke får 4 års fængsel – er stadig på fri fod

Anklagemyndigheden gik i første omgang efter 25 år fængsel. Så blev det til 11 år. Men dommeren endte med 4 år bag tremmer til Nikolas grundlægger Trevor Milton.

Annonce:

Han er en af de største svindlere nogensinde i bilindustrien. Alligevel er grundlæggeren af bilmærket Nikola, Trevor Milton, stadig på fri fod.

Det selvom han mandag i denne uge blev idømt 4 års fængsel for en række grove løgne, der ledte både Nikola-ansatte og investorer på vildspor.

Udover fængselsstraffen har Trevor Milton fået besked på, at han skal betale en bøde på 1 million dollar, svarende til 6,81 millioner danske kroner, for sine løgne om Nikolas formåen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Reuters.

LÆS OGSÅ: Nyt Formel 1-hold er stadig ude efter Haas-kører

Nikola-stifteren har dog betalt kaution. Af samme grund er han på fri fod, indtil retssagen, hvis udfald han straks efter afgørelsen appelerede, skal gå om.


Milton grundlagde Nikola, der bygger elektriske lastbiler, i 2014. Han stod også i spidsen for mærket, da der i 2018 blev frigivet en forfalsket video af en kørende prototype.

Videoen blev fulgt af en række løgne fra Miltons side. Løgnene skulle give omverdenen og vigtigst af alt mærkets investorer det indtryk, at Nikola var tættere på en egentlig produktion, end det reelt var tilfældet.

I september 2020 trådte Milton tilbage som Nikolas administrerende direktør. Men der skulle gå endnu to år, før han blev dømt for noget. Selve strafudmålingen trak dog sagen ud i endnu et langdrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og det er først nu, at Nikola-stifteren er dømt. For selve firmaet, som Trevor Milton grundlagde, går det ikke ligefrem godt.

I tredje kvartal tabte Nikola hele 169 millioner dollar, svarende til 1,1 milliarder danske kroner. I juni fyrede mærket 270 ansatte, og kort efter opstod der en brand på fabrikken, som ødelagde fire lastbiler.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også