Kampe om parkeringspladser kan hurtigt udvikle sig til ulykkelige scener. Det her er bare dumt.
Hvor der er vilje, er der vej.. og åbenbart også en knap så smart manøvre i et parkeringshus. Ja, det kan være svært at holde sig for god til ikke lige at snuppe den frie parkeringsplads, nu den er der.
Men det skal man lade være med. Chancen for at én anden bilist er på vej ind på de samme, afmærkede kvadratmeter er nemlig ret stor. Det lærte en bilist i en SUV-formet Nissan fornyelig på den hårde måde.
Scenen, man skal se for sig, er nogenlunde denne: Mens en Toyota Prius er ved at bakke stille og roligt på plads i båsen, kommer Nissan’en drønene fra højre og snupper pladsen. Og der kunne det være endt. Men vi forestiller os nu alligevel, at Prius-ejeren trækker lidt på smilebåndet.
Uden at have været tilstede tør vi nemlig godt formode, at bilisten i Nissan’en får forvekslet pedalerne. Den slags sker jo. Uheldigvis for Nissan’en stod en anden bil og en væg i vejen. Begge ting man ikke bare sådan lige flytter.