Politiet blev kaldt ud til en brændende bil med bunden i vejret. Men inde i den fandt man ingen personer.
I USA er visse Kia-ejere mere udsat end ellers for tyveri. Deres biler er ganske enkelt for nemme at stjæle. Der skal et sølle USB-stik til. Læs mere om det her.
Men i søndags gik det helt galt, for en biltyv der brød en i en Kia Spectra og kørte afsted. Men han kom ikke ret langt, før det gik galt.
Ifølge myndighederne i amtet Tillamook County, der ligger i delstaten Oregon, bor Kia-ejerens bare 8 kilometer fra, hvor det gik grueligt galt for biltyven.
Det skriver Tillamook County Sheriff’s Office i et opslag på Facebook.
LÆS OGSÅ: Populære biler i Danmark ligger helt i bund på ny liste
Alt sammen fordi han, biltyven, ignorerede flere advarselsskilte om ‘lukket vej forude’. For vejen er i den grad lukket. Kørebanen er ganske enkelt styrtet sammen.
Det har Kia-tyven dog ikke opdaget, før det var alt for sent. Spectraen endte med hjulene i vejret og i brand. Men tyven var der altså ikke spor af, da redningsmandskab nåede frem.
Ifølge politiet i Tillamook County er der konstant problemer med bilister, der blæser på vejspærringer i området. Og nogle af dem betaler altså på grusom vis for det.
Tyverierne af Kia’ere er noget andet, amerikanerne kæmper imod. Importøren har egentlig tilbagekaldt de ramte biler. Men det er altså ikke alle biler, der har været forbi et værksted endnu.