Annonce:

Stor reportage: SEMA Show 2018 – del 1 af 3

Foto: Martin Boye, www.daekimporten.dk

SEMA Show er stort – altså som i megastort! 2018 var ingen undtagelse. Derfor har vi delt årets show op i tre dele, så du kan få alle de vilde nyheder med

SEMA Show blev afholdt for første gang i 1963 – og siden er bilshowet lige midt i Las Vegas kun vokset. Begivenheden, der i dag er kæmpe, har dog lige siden begyndelsen været en lukket bil-branchefest.

Men fordi pressen gerne må stikke pen, papir og kamera indenfor i de store haller, slipper de firehjulede nyheder alligevel ud til den benzinhungerende offentlighed.

SEMA svigter aldrig – så lad os dykke ned i de vildeste, bredeste og hurtigste nyheder med fire hjul!

Rohana har nogle af de vildeste fælgdesign, du kan forestille dig. Så selvfølgelig var deres stand fyldt aluminum monteret på nogle af verdens pt. vildeste biler – av, den Liberty Walk-forkælede Huracán er fed!
Fik vi sagt, at verden største biludstyrsshow aldrig skuffer? Mere end 160.000 bilbranche-folk kunne ikke undgå denne meget lave og mega skriggule Dodge Challenger
XM står får Extreme Mudder, og så har du nok allerede gættet hvilken type bil de sidder på. Præcis – pickup’er! Her det absolutte mindste mål 17″ – mens 26″ hører til det mere ‘normale’ – wow, siger vi bare!
Du skal have boet under en kampsten, hvis du ikke ved, hvad JDM er. Men vidste du, at der er også en KDM (Korean Domestic Market)-scene? Yep! Den er god nok og Keendesign er specalister den type styling – her på en hård Kia Stinger i nardogrå
Med en topløs Ferrari 488 i julehumør kunne man godt tro, at Giovanna Wheels faktisk kommer fra Italien. Men nej, det amerikanske mærke specialiserer sig i dyrt aluminum, som så godt nok ofte er til europæiske biler. Mindre underligt bliver det heller ikke af, at Giovanna også sælger huer og hættetrøjer – men hva’, det er jo også begyndt at blive koldt i vejret eller noget..
Er der en bil, der kan bære mørkelilla og møglækre bronzehjul, så er det en brite!
Er du BMW-mand vil du genkende farven på denne MGB som Phoenix Gold, der blev brugt på E46 M3 omkring år 2001. Under motorhjelm kigger en 5-liters Coyote-V8’er ud på sit publikum
Hidsig farve til en mindst lige så hidsig vogn – behøves vi sige mere? Egentlig ikke
KUN amerikanerne kan finde på det her. Noget, der ligner en krydsning mellem en Ford F-100, og noget andet vi heller aldrig har set herhjemme. Men tjek lige de spikes, for pokker!
Endnu en gang ‘only in america’ – monsterhøje trucks i endeløse rækker
Bigger is aaaaaaalways better, som den lettere snøvlende amerikaner sikkert uden tøven ville sige om SEMA
Før McLaren genstartede deres gadebilsproduktion, hjalp de blandt andet Mercedes med heftig Formel 1-inspiration til den gudesmukke Mercedes-Benz SLR McLaren
Hvem sagde alternativ akselafstand?
TIS Wheels (ja, det hedder de – tør så det smørrede smil af dit fjæs) havde lidt forskelligt på megahjul med til SEMA i år
Lamborghini Aventador kører snart af samlebåndet – men vi vi altid elske Liberty Walk for deres widebody-kit til V12-tyren
Så bliver mekanikken ikke mere rå
Amerikanerne elsker høje biler, er det pickup’er med én eller flere ekstra aksler, er den evige lykke gjort….
Det er ikke alt, vi behøves forstå
Tjek lige det turbosetup – det er Hot Rod i sin ondeste fortolkning
Er der rust i skærmene?
Et ellers japansk fænomen kan sætte sig virkeligt ondt – altså på den fede måde – på en amerikaner
Fuck bagklappen, vi går all in på den downforce
Når dine fælge æder dine ventilerede skiver
Nogle gange er det nok at kigge på en bil for at vide, at den vil forsøge at slå dig ihjel, så snart du sætter dig bag rattet
Der er noget majestætisk over en Bentley Continental – også selvom den er lagt helt ned på vognbunden
Amerikanerne kunne virkelig noget med krom, hvide dæksider og coupéformer engang
Der var engang… en Nissan GT-R med canards så store som solide campingstole
Amerikanerne er de ukronede asfaltkonger – de elsker i hvert fald biler der skraber tjæresubstansen af!
Hvis den kan køre sådan der, må der være lige præcis nul vognbund tilbage
Mon de sidder godt på en Viper?
Djævlen kiggede forbi årets SEMA Show, han ankom i en Honda S2000
Er vi de eneste, der tror, ZCC har kigget lidt for meget på en BMW M1, da der var ideudviklings-dag i produktionsafdelingen?
Der er meget mere SEMA på vej – glæd dig til del to…. og tre!
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også