Tvillingerne Subaru BRZ og Toyota GT86 er ni år gamle modeller, og de kan meget vel være på vej ud af fabrikkernes respektive programmer.
I hvert fald kan amerikanske kunder, der ønsker sig en BRZ, kun købe fra Subarus allerede eksisterende lager af biler.
Fabrikken i Japan, der også producerer Toyota GT86, tager nemlig ikke længere mod ordre på nye eksemplarer af den lille sportscoupé, det skriver Motor1.
LÆS OGSÅ: Idiot på skridtraket spiller op til Porsche 911 – det skulle han ikke ha’ gjort
Ikke at selve produktionsstoppet for BRZ’eren kommer som nogen decideret overraskelse dog. På det tyske marked har kunder siden marts i år kunnet købe en BRZ ‘Final Edition’.
På den anden side har Toyota endnu ikke meldt noget ud om, hvorvidt man indstiller produktionen af søsterbilen GT86. Men alt sandsynlighed taler der for.
Toyota og Subaru løfter efter planen sløret for modellens afløser næste år. Man fortsætter med de små coupéer. Denne gang baseret på den nyere TNGA-platform, som betyder firecylindrede turbomotorere.
I Danmark er der pt. indregisteret 124 Toyota GT86, vores egen redaktionschef Kasper Erling har en af dem, mens der blot er 48 Subaru BRZ på vejene.