Hvis ikke du kender til SSC Tuatara, er her en vanvittig hurtig overraskelse.
Du er sådan set lovligt undskyldt. For ikke ret mange ved, at et firma ved navn SSC har planer om at bygge den gale superbil med det meget lidt mundrette navn Tuatara.
Men den skulle være god nok. Og den lille, amerikanske bilbygger tester da også på livet løs. Seneste har de frigivet denne video, hvor de lader bilen vandre fra 60 til 120 mil i timen i ok friskt tempo. (96 til 193 km/t).
LÆS OGSÅ: Sådan fandt internettet Sadam-sønnens Ferrari F40
2.5 sekunder – så er vi der. Det skyldes selvfølgelig, at bilen er udstyret med et monster af en twinturbo-ladet motor med otte cylindre på syv liter.
God for 1.750 hestekræfter. Til sammenligning har en Bugatti Chiron otte cylindre mere og dobbelt så mange turboladere. Men den kan ‘kun’ prale af 1.500 hestekræfter.
Se lige hvordan chaufføren må wrestle med rattet for at holde bilen i ro!