Kan du huske Supra Mk.IV? Altså baglygterne? Nu har et lignende design fundet vej over på Supra Mk.V.
Ja, en af de mest ikoniske træk ved Toyota Supra Mk.IV var og er 2JZ-motoren ude mellem forhjulene. Men den er 90 procent at tiden ikke til at se.
Det er baglygterne derimod. Og nu har Flat HAT3D givet et bud på, hvor dramatisk et andet lygtedesign ændrer på ‘den nye’ Supras bagende. Og et andet er måske så meget sagt.
For egentlig er det meget velkendt. Det er nemlig meningen, at LED-lygterne skal ligne det, vi finder på 90’er-Supra’en.
Skulle der sidde nogle Supra-ejere derude – ja, også de danske – så skulle BRZ-ZZZ tage mod forudbestillinger, mens Flat HAT3D færdiggør designet. Der er to muligheder. Et design er uden plastikcoveret over selve lygten. Det kan du få for 1.200 dollars – godt 8.000 danske kroner.
Mens det koster yderligere 200 dollars, hvis plastikcoveret skal med i pakken. Spørgsmål er: holder designet?
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne herunder