Toyota Supra var indbegrebet af, hvad en Porsche 911 er i dag: Den sikre, pålidelige og brugbare sportsvogn med indbygget vildskab pakket ind i et elegant design.
Fuck dét! Vi skal ikke betale benzinen selv,” råbte Flemming og sparkede speederen i bund. I passagersædet blev mit hoved kastet ind i nakkestøtten bag mig, skriver Bil Magasinet.
Håret stod lodret ud af targa-taget, og en rasende susen overdøvede alt andet end Flemmings råben. Den sølvgrå Toyota Supra eksploderede i et spark fremad, jeg slet ikke var forberedt på, og lige der på den øde nordtyske motorvej virkede accelerationen astronomisk.
Det her var noget af det vildeste, jeg havde prøvet efter at have arbejdet to år på Bil Magasinet.
TOPPEN AF TOYOTAS HISTORIE
Episoden fandt sted i september 1993, og bilen var den helt nye Toyota Supra, som var blevet præsenteret i sin fjerde generation. Flemming var den daværende informationschef for Toyota Danmark, som havde inviteret Bil Magasinet med til præsentationen, der foregik i Hamborg-området.
Flemming blev siden hen direktør hos Toyota og derefter Peugeot i Danmark, så Supra-præsentationen var næppe toppen af hans karriere. Set i bakspejlet var det toppen af Toyota’s historie, i hvert fald set ud fra en dansk bilentusiasts øjne.
Førerpladsen var Toyota-ordentlig med en lav siddeposition, en høj midterkonsol og en omdrejningstæller, som var monteret lige i midten af synsfeltet. Toyota var blandt de første til at benytte et sekventielt turbo-system, der arbejdede med et snedigt system, som satte skovlhjulene i rotation på turbo nummer to, inden den skulle præstere.
NÆRMESTE KONKURRENT: HONDA NSX
Du kunne dog ikke høre noget til det i kabinen, og den 3-liters rækkesekser gav heller ikke unødige mængder af støj fra sig. Det var før, motorlyd blev en salgsparameter i sig selv. Nul til 100 km/t var overstået på vilde 5,1 sekunder.
Den nærmeste konkurrent, Honda NSX, der blev præsenteret tre år tidligere i 1990, brugte hele 5,9 sekunder, og Porsche 911 kunne heller ikke følge med.
Alligevel var Supra et godmodigt væsen ved lave hastigheder. Vildskaben udviklede sig linært sammen med speedertrådet uden turbotøven og med den ro, som den ordentlige kabine indgød allerede inden, bilen blev startet. Supra var i sandhed en ener i Toyota’s modelprogram.
Jo, der var Celica-modellerne, som Toyota hærgede med på den internationale rally-scene op gennem 90’erne, men med Supra i fjerde generation var det Toyota, der satte standarden for en lækker og brugbar superbil.
Efter motorvejsturen udenfor Hamborg stod Toyota Supra forrest i min drømmegarage. Faktisk lå den endda foran den daværende Porsche 911, foran den sarte og upålidelige Ferrari 348, foran Jaguar XJ220 med de dårlige bremser og ved siden af den Bugatti EB110, som jeg havde prøvet.
Toyota Supra var indbegrebet af, hvad en Porsche 911 er i dag: Den sikre, pålidelige og brugbare sportsvogn med indbygget vildskab pakket ind i et elegant design – dog tilsat en gigantisk hækspoiler, som delte vandene.
Mens designet af europæiske og amerikanske biler ofte tilskrives en person, så har ingen andre end Toyota som mærke vedkendt sig designet af Supra-modellen fra 1992. Kendsgerningen er, at selv om en bils design ofte tilskrives én person, står der altid et større team bag.
20 ÅR SENERE
Denne erkendelse er fundamental i japansk industri, hvorfor det vellykkede Supra-design ikke tilskrives en mand, men et team – Toyota’s team. Det var en unik bil og kronen på værket for det stadigt fremadstormende japanske bilmærke.
Supra var et hit fra første sekund og ramte plet på en måde, som mærket ikke har præsteret siden. Godt 20 år senere betragter jeg atter en sølvgrå Supra. Nu med antrazitgrå hjul og lak i en anelse mørkere nuance.
Hjulene i TTE-design afslører, at Stefan, som ejer bilen, har gjort som stort set alle andre Supra-ejere: Optimeret lidt på dyret. Det ville have været helligbrøde i 1993. En Supra var perfekt, som den stod.
Men potentialet i bilen understreges af, at den lige siden præsentationen har været genstand for en stadig udvikling af både Toyota selv via Toyota Team Europe, TTE, og Toyota Racing Development, TRD.
GADEBILER MED 1.600 HK
Utallige motortunere verden over har dog også gjort sit for at tvinge ekstra effekt ud af rækkesekseren. Den 3-liters rækkemotor er nemlig særdeles nem at tune, og der findes gadebiler med op til 1.600 hk.
Det uundgåelige resultatet er, at der er meget få originale biler tilbage. Måske derfor er det uoriginale blevet anerkendt som acceptable løsninger. I tilfældet Supra kan det skyldes ønsket om flere hestekræfter, men for mange Supra-ejere handler det også om at opdatere den skudsikre Supra til moderne standard.
Det har også været Stefans mål. I 2006 købte han en Supra med manuelt gear, der stod så original som mulig. Den slags findes i Japan, og med professionel hjælp hentede han en fin, original model med 83.000 km på tælleren til Danmark via England. Ud over, at rattet sidder i højre side, afsløres det japanske ophav ved, at bilen har fast tag.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
