Naboer har nu fået nok af elbil-ejere der lader vandet lige ved siden af ladestanderne. Ifølge kommunalbestyrelsen har det været et problem i årevis.
Elbiler og deres ejere er kommet i fokus i den svenske by Malung, hvor borgere er trætte af, at elbil-ejere tisser ved ladestanderne. Den uønskede adfærd har skabt frustration og vrede blandt de lokale.
– Det har været et problem i flere år på ladestanderne, siger kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Östling.
Problemet opstår ofte, når turister på vej til bjergene stopper for at lade deres elbiler op i Malung. I stedet for at benytte offentlige toiletter vælger nogle at lade vandet i nærheden af ladestanderne.
– Af en eller anden mærkelig grund tisser de overalt på ladestanderne. Personligt søger jeg som regel ud i skoven, når jeg er ude. Men det gør turisterne ikke, siger en lokal.
Klagerne over elbil-ejernes opførsel har nået både politikere og lokalpressen. Blandt andre har
Falu Kuriren skrevet om problemet.
– Et sted, hvor de plejer at gå og tisse, er der kun 300 meter til et offentligt toilet. Vi har tænkt meget over dette problem.
Og jeg forstår alle, der er irriterede, siger Mikael Östling.
Kommunen overvejer at etablere toiletter ved ladestanderne. Men er bekymret for omkostningerne. Spørgsmålet er nemlig, hvor regningen for eventuelt at sætte nogle toiletter op skal sendes hen.
– Hvis vi sætter offentlige toiletter op, er det en omkostning. Så skal de passes, de har brug for daglig tilsyn, og det kommer til at koste, siger Östling.
Det er ikke første gang, at elbil-ejernes klamme opførsel vækker vrede. Tilbage i august kom det frem, hvordan Tesla-ejere – også i Sverige – vælger at tømme ryggen lige i nærheden af en Supercharger-station. Læs mere om det her.