En meget træt svensker er blevet dømt for at tage sig en lur i en Tesla på motorvej E4. Politiet forsøgte over en strækning på 40 kilometer at vække ham.
– Jeg blundede ret godt, det står jeg 100 procent inde for.
Sådan sagde en svensk mand i retten, umiddelbart før han blev dømt for uagtsomhed i trafikken ved at lade en Tesla klare køreturen på autopilot.
Manden, der nu er dømt for uagtsomhed i trafikken, måtte vækkes af politiet på motorvej E4, før sagens sammenhæng gik op for ham.
Det hele skete tilbage i januar i år. Det skriver Vi Bilägare.
LÆS OGSÅ: Elbiler er ikke nok – forsker vil forbyde alt over 20 km/t
Mediet beskriver, hvordan politiet forsøgte at få kontakt med manden, der blev ved at sove videre bag rattet. Først efter 4 kilometers jagt vågnede Tesla-ejeren og trak bilen ind på en nærliggende tankstation.
– Jeg skammer mig enormt. Det var på grund af udmattelse. Jeg havde en Tesla med autopilot slået til, hvilket gjorde mig meget komfortabel, forklarede manden i retten.
Autopiloten er ikke det samme som det system, Tesla kalder FSD – eller førerassistent med selvkørende egenskaber. Autopiloten er mindre avanceret.
I den rapport, en betjent, der deltog i jagten på den søvnige Tesla-ejer, efterfølgende skrev, står der blandt andet:
“Da vi forklarede chaufføren, hvad der var sket, og hvad han havde gjort, indså jeg, hvor farligt det faktisk var. Jeg bliver chokeret, vred og træt. Han forstod næsten ikke, hvad der var sket, efter min mening.”
I retten uddybede bilisten, at han arbejder med at køre biler mellem forhandlere og kunder, og at han ikke havde sovet natten forinden, og at han tog sig en lur i bilen.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!