Trods flere års forhandlinger er det ikke lykkes at lande en overenskomst med Tesla i Sverige – nu strejker medarbejderne.
120 svenske mekanikere vil have en overenskomst med Tesla. Altså på svenske vilkår. Men det nægter Tesla at være med til.
Af samme grund strejker flere Tesla-medarbejdere nu i Sverige. I alle svenske havne er der opstået specifkke Tesla-blokader, så mærkets biler ikke længere kan komme ind i landet.
Og strejken er spredt sig til postarbejdernes fagforbund. Dermed får Tesla i Sverige heller ikke leveret breve og pakker.
Men Tesla vil overhovedet ikke høre tale, om at deres medarbejderne organiserer sig i fagforeninger. Ifølge CNN fyrede mærket tidligere i år 30 ansatte i den amerikanske by Buffalo, fordi medarbejderne havde ønsket at blive fagforeningsmedlemmer.
LÆS OGSÅ: Bilmærker stopper produktionen af elbiler for 2. måned i træk
Men i Sverige bakker man ikke over for Tesla. Faktisk mener Veli-Pekka Säikkälä, der arbejder for mekanikernes fagforening IF Metall, at der er råd til at strejke i ‘500 år’.
Det fortæller han til DR. Samtidig mener fagforeningen, at man har en stor støtte blandt svenskerne generelt.
Strejken i Sverige har ikke varet i 500 år. Tværtimod har de ansatte kun nedlagt arbejdet i omkring en måned. Men de stadigt flere sympati strejker gør det altså svært for Tesla i Sverige.
Strejken betyder bl.a., at mærket ikke får vedligeholdt og repareret netværket af ladestandere i Sverige. Læs mere om det her.