Har man kørekort til kategori B, altså almindelig personbil, vil svenskerne fra 1. juli tillade en markant højere totalvægt.
Det er meget snart slut med at tage hensyn til en totalvægt på 3.000 kilo. I hvert fald med kørekort til personbil i Sverige.
Fra 1. juli 2024 hæver de svenske myndigheder nemlig den tilladte totalvægt til 4.250 kilo. Regeringen siger, at reglerne ændres for at komme især de tungere elbiler i møde.
Som kørekortreglerne er nu, mener den svenske infrastrukturminister, at de står i vejen for den grønne omstilling.
– Manglen på chauffører med autorisation til at køre tungere elbiler er en hindring for den grønne omstilling af transportbranchen.
LÆS OGSÅ: Fartbump ødelægger biler – kommune riskerer erstatningskrav
– Med denne beslutning, hvor nye regler i en forsøgsperiode er på plads allerede 1. juli, lettes elektrificeringen af godstransporten ved, at flere chauffører får mulighed for at køre tungere elbiler, siger ministeren i en pressemeddelse.
Dermed er svenskerne et godt stykke foran EU’s generelle planer om at ændre på kørekortreglerne. Også her vil man nemlig se på, om den tilladte totalvægt på et B-kørekort skal ændres.
Andre forslag som at forbyde de yngste bilister at køre om natten og at begrænse bilers hastighed alt efter den enkelte bilists kørekortkategori.
Tilbage i Sverige er den tilladte totalvægt ikke alt der ændres på, når det kommer til kørekort. En anden EU-beslutning har nemlig vakt ganske meget vrede i landet. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!