Annonce:

Dansk synsmand dømt: Svindlede med biler for millioner

En 45-årig synsmand fra Slagelse blev onsdag i denne uge idømt to års fængsel og en millionbøde i en sag om omfattende afgiftssvindel og dokumentfalsk.

Annonce:

En sag, der drejer sig om afgiftssvindel og dokumentfalsk i perioden 2015 til 2017, fandt onsdag sin forløbige afslutning ved Retten i Næstved.

Her blev en 45-årig synsmand fra Slagelse idømt to års fængsel og en bøde på 1,25 millioner kroner af en enig domsmandsret. Oveni kommer et erstatningskrav fra Skat på 2,5 millioner kroner.

Den 45-årige synsmand er desuden dømt for at have klonet en Porsche, som havde fået ihugget et andet stelnummer. Manden blev også dømt for hæleri, da selvsamme Porsche viste sig at være stjålet i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Forsikringselskabs mistanke 
Sagen begyndte, da et forsikringsselskab i 2017 henvendte sig til politiet med en mistanke om snyd rettet mod netop den 45-årige synsmand.

Mistanken førte til en ransagning i en synshal i Slagelse. Her fandt politiet foruden kontantbeløb, den klonede Porsche og flere forfalskede registreringsattester, skriver SN.dk.

Attesterne blev brugt til at indregistrere biler uden at betale afgiften, da disse fik importbiler til at ligne nogle biler, som allerede havde befundet sig i Danmark.

I alt blev 18 køretøjer indregisteret på den måde, fandt Retten i Næstved. På den måde har synsmanden ifølge Skats beregninger snydt statskassen for 2,5 millioner kroner i afgifter.

Udover bøde- og fængselsstraf fik synsmanden konfiskeret et udbytte på 275.000 kroner, ligesom han i fem år er frakendt retten til fungere som synsmand.

Læs mere efter videoen:

En anden synsmand på 40 år var tiltalt i samme sag men blev frikendt. Omvendt har den dømte nu 14 dage til at overveje en eventuel anke.

Boosted Magazine arbejder på at få en kommentar fra den dømte.

 

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X