“La Fabbrica Blu” slog dørene op på Ettore Bugatti’s 109 års fødselsdag i 1990. Tre år tidligere havde Romano Artioli, der havde tjent kassen på at importere Suzuki, købt rettighederne til navnet af den franske stat for at opfylde en 40 år gammel drøm om at genoplive Bugatti, der var gået bort i 1952.
Da den oprindelige fabrik var væk i Molsheim, slog Romano sig ned midt i løvens hule med Ferrari, Lamborghini og Maserati i nabolaget. Her headhuntede han designere og ingeniører til at lave datidens mest avancerede superbil.
Bugatti EB 110 blev lanceret i 1991 på Ettore Bugatti’s 110 års fødselsdag i Paris. Med 560 hk fra en V12 med fire turboladere, 60 ventiler, firehjulstræk, aktiv aerodynamik og monocoque i kulfiber kørte EB 110 sig direkte til tops og nappede også titlen som verdens hurtigste bil.
DRØMMEN DER BLEV SLUKKET
Underleverandører blev presset til at stoppe leverancerne, og nye biler blev udsat for livsfarlig sabotage, som da styrehusene blev løsnet natten over på en stribe biler, der var på vej til en forhandler i Tyskland. Det kunne have endt i en katastrofe, hvis ejerne ville snuse til topfart på Autobahn.
Det eneste, vi snuser til i dag, er støv, da Mattia tvinger de elektriske skydedøre med noble EB-logoer på glasset op og træder ind i den marmorbeklædte lobby. Bag et vindue står et par nøgne mannequin-dukker, der i sin tid bar Bugatti-merchandise.
Receptionen er tom bortset fra et arsenal af 90’er elektronik og en opslået telefonbog fra 1995. Jeg lurer ind i et stort rundt showroom. Der hænger et par nye Bugatti-vimpler, for det nu VW-ejede mærke brugte lokationen til at lancere modellen Centodieci sidste år, der var en hyldest til EB 110.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
