DESIGNCENTER, ADMINISTRATION OG SAMLEHALLER
Bilerne blev samlet i to fabrikshaller, der er lavet af sektioner med store EB-logoer stemplet stolt ind i cementen ude som inde. De har vinduer fra gulv til loft, monteret i en vinkel, som lukker sollys indirekte ind.
Der var også aircon, så arbejderne havde det godt, når de samlede Artioli’s drøm af en bil. Alt inventar blev solgt, da konkursen ramte. En lokal traktorproducent opkøbte mange af maskinerne, som har efterladt store, åbne sår i de sirlige flisegulve.
Det eneste, som i dag fortæller, at her blev bygget superbiler, er nogle udprintede gamle billeder hist og pist og arbejdsstationerne i rustfrit stål, der stadig hænger ned fra loftet. De ser næsten nye ud og gør det muligt at forestille sig en bilproduktion.
Det er umuligt ikke at blive trist over fabrikken i Campogalliano, der i dag er overladt til Pavesi-familien, der slår græsset og viser folk rundt. Mange steder ville en grundig rengøring være nok til, at der igen kunne bygges noget med fire hjul, men det kommer næppe til at ske.
VW-gruppen, som købte rettighederne til Bugatti-navnet i 1998, har i hvert fald takket nej til tilbuddet fra den nuværende ejer om at købe stedet, der har været truet af både nedrivning og omdannelse til butikscenter siden lukningen.
Mattia Dondi håber, at nogen bygger et museum, der kan formidle historien om dengang, Bugatti blev bygget af de måske bedste bilfolk fra Modena. Det er der efterladt et tydelig bevis på i den engang så fine kantine.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
