Annonce:

Tabte 40 milliarder – konkursramt bilfabrik skal på auktion

Northvolt Ett var det europæiske batterieventyr, der aldrig gik. Alene udstyret, der nu skal på auktion, menes at være 2,2 milliarder kroner værd.

Enorme mængder udstyr fra Northvolt Ett Expansions konkursbo er nu sat til salg. Det sker på en kæmpe konkursauktion arrangeret af auktionshuset TBAuctions.

Værdien af det primært ubrugte udstyr anslås til omkring 2,2 milliarder danske kroner. Det kan dog slet ikke modsvare de godt 40 milliarder kroner, som Northvolt satte til i sit sidste leve år.

Salget sker på vegne af konkursboet efter Northvolt Ett Expansion. Det er advokatfirmaet DLA Piper, der varetager boets interesser under konkursbehandlingen. Formålet med auktionen er at skaffe flest mulige penge til de mange kreditorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Konkursboets kurator er Jonas Premfors fra DLA Piper. Han skal nu få så mange penge ud af konkursen som overhovedet muligt.

– Som kurator er vores primære interesse at realisere aktiverne så fordelagtigt som muligt for kreditorerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Avanceret udstyr til batteriproduktion sælges

Auktionerne omfatter højteknologisk produktionsudstyr og diverse komponenter. Der er udstyr til forskellige trin i processen med at fremstille batterier.

Det inkluderer et bredt udvalg af maskiner og installationer. Man finder alt fra pumper og rørsystemer til elskabe og transformatorer på auktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Meget af det udbudte udstyr er aldrig blevet brugt, fordi Northvolt aldrig fik gang i produktionen. Noget af det er endda stadig i den originale, uåbnede emballage fra leverandøren. Det giver købere en særlig chance for at erhverve avanceret udstyr.

Salget af udstyret foregår på flere måder. En del sælges via traditionelle online auktioner. Andre dele af udstyret sælges gennem private udbud.

Udbudsrunderne gælder typisk for de mere komplekse emner eller hele produktionslinjer.

Digital fremvisning og fokus på genbrug


For at gøre processen lettere for interesserede købere anvender PS Auction specialudviklet 3D-materiale.

Det giver mulighed for detaljerede digitale rundvisninger i de tidligere produktionsfaciliteter. Men af pressemeddelsen fremgår det ikke, om det er muligt at se udstyret på fabrikken inden auktionen.

Potentielle købere kan via den teknologi navigere virtuelt rundt i fabriksmiljøet. De kan undersøge det specifikke udstyr nøje på afstand via computeren.

– Auktionen giver et unikt kig bag kulisserne på Sveriges mest omtalte industriprojekt, siger Per Henriksson, direktør for PS Auction.

– Det er også en sjælden mulighed for genbrug i stor skala. Det er betydelige aktiver for virksomheder, der investerer seriøst i elektrificering af køretøjer.”

Annonce:

Salget af det avancerede batteriproduktionsudstyr fra Northvolt-konkursen understreger den store og hastige udvikling inden for elektrificering og batteriteknologi.

Også at det bestemt ikke er alle, der kan klare sig i en bilindustri der bliver mere og mere presset af konkurrence.

På Boosted.dk kan du blandt andet blive klogere på, hvordan det så ud – det lignende et bombede lokum – da de sidste Fisker Inc.-ansatte forlod deres arbejdsplads, før mærket gik konkurs. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også