Annonce:

Tæt på 5.000 danskere gør det hvert år – udbredt fejl koster bilisterne dyrt

Hvert år vælger tæt på 5.000 bilister den forkerte hane, når de tanker brændstof, og de fleste fejltankninger sker i sommerferien.

Annonce:

4.700 i løbet af året eller 90 om ugen. Så mange fejltankninger måtte SOS Dansk Autohjælp rykke ud til i 2022.

Sådan skriver vejhjælp-firmaet selv i en pressemeddelelse, om en fejl der kan blive rigtig dyr for de uheldige bilister.

– Har du tanket forkert brændstof på din bil, så er det alfa omega, at du opdager det, inden du starter motoren. Når du at opdage fejlen, inden motoren sætter i gang, kan et værksted rense bilens tank.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Hvis du har tanket benzin på din dieselbil og når at starte bilen og køre, så kan regningen hurtigt blive langt dyrere, fordi motoren kan blive beskadiget, siger Anette Bjørn Juncher, som er vagtcentralchef for SOS Dansk Autohjælp.

LÆS OGSÅ: Medie: Resterne af “Saab” genopstår – vanvittig bil skal bygges!

Ud af de 4.700 fejltankninger, som vejhjælpen rykkede ud til sidste år, skete 33 procent af dem i perioden juni til august. Af samme grund lyder rådet, at man som bilist virkelig skal skrive tjekke hanen en ekstra gang, inden man tanker bilen på sommerferien.

– Vi ser en stigning i antallet af fejltankninger i sommerferieperioden, måske fordi mange med ferien ændrer kørselsmønster. Den mest almindelige skade er bilister, som fylder benzin på en dieselbil, og det er desværre også den dyreste tankning, du kan lave.

– Vi råder især til, at man også er meget opmærksom, når man triller sydpå til sommer, da brændstofpistolerne kan se anderledes ud end de danske, siger Anette Bjørn Juncher.

Læs mere efter videoen:

Gode råd hvis du har fejltanket:

  • Opdager du fejltankningen, inden du starter motoren, så lad endelig være med at starte
  • Opdager du fejltankningen, efter du har startet bilen, så stop motoren med det samme og kør ind til siden
  • Ring til din vejhjælpsassistance så bilen kan komme på værksted

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X