En af Teslas seneste gimmicks er, at ejerne kan få deres biler til at prutte. Men lige denne Model 3-ejer kan ikke få bilen til at stoppe igen.
Det er i hvert fald en bruger på Reddit hævder. Her skriver han, at han efter ellers have slået pruttelydene fra hører dem igen og igen.
De skulle både være slået fra, når dørene åbnes, og når der blinkes. Men som det kan høres på klippet, som du finder længere nede i denne artikel, prutter Tesla’en lystigt derudaf, hvergang døren åbnes.
Det kunne tyde på et softwareproblem. Noget Tesla bestemt ikke er gået fri for. I den mere alvorlige ende af skalaen undersøger de amerikanske myndigheder i øjeblikket bilproducenten for at have sendt en fejlbehæftet autopilot på gaden. Senest er funktionen beskyldt for at svært ved at kende forskel på langsomtkørende, stillestående og endda udrykningskøretøjer.
Når det så er sagt, kan pruttefunktionen også være særdeles underholdende. Især når ejerne ikke bryder sig om den. I går skrev vi her på Boosted, om hvordan en onkel mener, at hans nevø skal opsøge professionel hjælp… Altså fordi nevøen havde slået pruttelydene til i onklens bil vel at mærke.
Nu tilbage til gasbilen.. øh, undskyld elbilen, selvfølgelig!