Annonce:

Tesla-ejer mente han fik øjenskader af at parkere korrekt

En Tesla-ejer troede, han kunne sno sig uden om p-afgifter, ved at påstå han pludselig havde fået en meget akut øjenskade. Det lykkedes flere gange.

Annonce:

Nogle bilister vil tilsyneladende gøre og sige det meste for at undgå en p-afgift. En norsk Tesla-ejer blev eksempelvis med påstå, at han fik en akut øjenskade af at parkere korrekt.

Derfor skulle han også slippe af sted med at gøre det modsatte, mente han. Sådan lykkedes det ham faktisk at snøre p-selskabet flere gange.

Det skriver norske Motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Altså lige indtil den dag både p-selskabet og det såkaldte Parkeringsklagenævn fik nok.

– Det er ikke sandsynligt, at chaufføren får øjenskader, hver gang han parkerer forkert. Klagen er ikke troværdig, skriver parkeringsselskabet i sin afgørelse.

Klagenævnet er dermed enige med p-selskabet, som Tesla-ejeren ellers havde klaget over, fordi man ikke ville godtage hans ‘akutte’ undskyldning. Derfor skal manden i elbilen nu betale afgiften der løber op i 660 norske kroner. Det svarer til 418 danske kroner.

Han skal også af med yderligere 500 norske kroner for forsøg på dokumentfalsk. Desuden skal manden betale for en anden p-afgift, som Parkeringsklagenævnet mener, at han i første omgang slap for ved at lyve sig til et dårligere syn.

Manden i Teslaen er i øvrigt ikke den første, som på det seneste har rystet en løgn ud af ærmet i forsøget på at undgå en p-bøde. En anden elbil-ejer påstod ligefrem, at han var blevet udsat for væbnet røveri. Læs mere om den sag her.


Dårlige undskyldningerne er der i det hele taget nok af. Men nogle af dem virker. Boosted har tidligere kunnet fortælle, om hvordan en kvinde er blevet tilkendt en gigantisk erstatning, fordi det i retten lykkedes hende, at gøre det klart, ‘at hun havde fået en kønssygdom i kærestens bil’.

Find artikel og mange andre historier på Boosted.dk – hver eneste dag.


Artiklen fortsætter efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også