Med en ejerandel på lige under 13 procent er Elon Musk den største enkeltstående aktionær i bilmærket. Men Tesla er ikke hans dyreste ejendel længere.
Tesla har tabt så meget værdi, at bilmærket ikke længere er det dyreste, Elon Musk ejer. I hver fald ikke på papiret.
Det skriver The Guardian.
Teslas aktieværdi er raslet så meget ned siden 17. december sidste år, at Space X-aktierne, som Elon Musk også sidder på en stor del af, nu er mere værd.
Det er første gang i fem år, at rumeventyret overhaler bilerne her på landjorden. Ellers skulle man måske sige asfalten?
Lige nu er Elon Musk del af Tesla omkring 127 milliarder dollar værd. Bevares, det er mange penge. Men SpaceX er til sammenligning hele 147 milliarder dollar værd.
Rumfart er før første gang i 5 år mere værd en Tesla
Mens Teslas værdi er i frit fald, gør Musk meget lidt – hvis overhovedet noget – for at forsikre de øvrige investorer om at han har en plan for bilmærket.
Faktisk indrømmede milliardæren så sent som i sidste uge, at han har “store vanskeligheder” med at jonglere sit arbejde med at rydde ud i det offentlige USA og sine forpligtelser over for Tesla, SpaceX og Twitter/X.
På trods af denne indrømmelse forbereder Musk sig stadig på at gå til retten for at sin ret til den lønpakke på 56 milliarder dollars, som Teslas bestyrelse allerede har godkendt.
Elon Musks vanskeligheder med at få tiden til at række til alle opgaverne har omvendt allerede fået de første af de andre Tesla-aktionærer til at kristere ham.
I et interview med Sky News siger Ross Gerber, der selv ejer Tesla-aktier for næsten 1 milliard danske kroner, at Musk bør træde tilbage.
– Det er på tide, at nogen rent faktisk leder Tesla. Forretningen er blevet forsømt i alt for lang tid. Virksomhedens ry er blevet fuldstændig ødelagt af Elon Musk.
»Salget styrtdykker, så ja, det er en krise. Man formår simpelthen ikke at sælge det bedste produkt på markedet, fordi direktøren er så splittende, lyder det fra Ross Gerber.
Læs flere artikler efter annoncerne: