På typisk Tesla-facon er udstyret forsvundet i dyb stilhed. Og det på flere modeller. Danske kunder har dog ikke umiddelbart noget at frygte.
Tesla har i dybeste stilhed gjort flere af mærkets modeller til et ringere køb på flere markeder. I hvert fald hvis man gør den slags op i udstyr.
Ifølge Drive Tesla Canada har mærket skåret antallet af højtalere ned til 7. Ligesom der nu kun er én forstærker men ingen subwoofer i den billigste Model Y med baghjulstræk.
I USA og Canada har kunderne ingen mulighed for at lave op på den konfiguration. Bilen er tilmed heller ikke blive billigere af den grund.
Hvad både amerikanere og canadiere nu går glip af i den billigste Model Y, får danskerne tilsyneladende lov til at beholde.
LÆS OGSÅ: Klimaaktivister piftede Tesla – “Din benzinsluger dræber”
Model Y med baghjulstræk fås herhjemme stadig med 13 højtalere, 1 subwoofer og 2 forstærkere, skriver Tesla på sin hjemmeside.
Men det er ikke første gang, at Tesla fjerner noget standardudstyr. Og faktisk er det amerikanske bilmærke det eneste i Danmark, der er havnet på en kritisk liste netop på grund af et spørgsmål om udstyr. Læs mere om det her.