Elbilgiganten Tesla blev ramt hårdt på indtjeningen i løbet af første kvartal af 2025. Hele 66 procent forsvandt.
Teslas regnskabstal viser en markant nedtur i første kvartal af 2025. Indtjeningen er faldet med hele 66 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Det globale salg faldt samtidig med 13 procent.
Den amerikanske elbilproducents driftsindkomst landede på cirka 2,8 milliarder kroner fra januar til marts. Det er et betydeligt fald fra de cirka 8,2 milliarder kroner i samme periode i 2024.
Den omsætning, som Tesla kan relatere til salget af biler, faldt 20 procent. Den gik fra cirka 121,8 milliarder kroner til 98 milliarder kroner.
En stigning i indtægter fra energiproduktion/lagring (+67 procent) og service (+15 procent) har dog lagt en dæmper på det samlede fald. Den samlede omsætning faldt ‘kun’ ni procent.
Samlet omsætning i de første tre måneder af 2025 blev cirka 135 milliarder kroner. Det var lavere end de forventede 150 milliarder kroner. Bruttofortjenesten faldt 15 procent til cirka 22,4 milliarder kroner.
Politiske faktorer og Elon Musks rolle
De finansielle resultater kommer efter nyheden om et salgsfald på 13 procent i første kvartal af 2025. Nedturen kommer efter, at Tesla for første gang i mange år måtte se salget falde.
Bilmærket har undladt at give en prognose for 2025. Det er ellers normal praksis. Usikkerhed og toldafgifter nævnes som årsager.
– Det er svært at måle effekten af skiftende global handelspolitik på bil- og energiforsyningskæderne, vores omkostningsstruktur og efterspørgslen,” skriver Tesla i en meddelelse om regnskabet.
– Mens vi foretager fornuftige investeringer, der vil positionere både vores bil- og energiforretninger til vækst, vil vækstraten i år afhænge af forskellige faktorer, tilføjer selskabet.
Tesla-ledelsen nævner blandt andet udviklingen inden for selvkørende teknologi, produktionsomstillinger på fabrikkerne og det bredere makroøkonomiske miljø.
Tesla nævner også, at “ændret politisk stemning” kan “have en betydelig indflydelse på efterspørgslen efter vores produkter på kort sigt”.
Salgsnedgangen er delvist blevet kædet sammen med direktør Elon Musks politiske engagement hos den amerikanske regering.
Markedsreaktioner og modeludfordringer
Musk har haft og har stadig en betydelig rolle i Donald Trumps regering, siden Trump blev genvalgt som præsident.
Omvendt forventes det, at Musk forlader at forlader sin rolle i netop regeringsapparatet omkring den 30. maj.
Medier som New York Times skriver om et stigende pres, der lægges på Musk for at få ham til at forlade regeringsarbejdet endu tidigere end planlagt. Det sker på grund af Teslas svage resultater.
Kontroverserne omkring Musk har ført til rekordmange Tesla-ejere i USA har byttet deres biler med alternativer fra konkurrenterne.
Det er endda kommet så langt, at Tesla ikke længere vil tage Cybertruck-modellen, altså deres egen bil, i bytte for nyere biler. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk