Træerne vokser ikke ind i himlen. Men for at få tømt ud i lagerne af biler sælger Tesla nu igen Danmarks mest populær bil, Model Y, med et års gratis Superchargning.
Tesla tilbyder et år med gratis Supercharging til Model Y-ejere, der bestiller og modtager deres bil inden årets udgang. Dette giver adgang til Teslas omfattende ladenetværk, der tæller mere end 60.000 Superchargers globalt.
I Danmark findes der 29 Supercharger-stationer med over 600 ladepunkter strategisk placeret langs hovedfærdselsårer.
Tesla har øget antallet af ladestandere pr. station fra gennemsnitligt 12 til 20 i løbet af de seneste to år for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Denne udbygning fortsætter i 2024 og 2025 med fokus på at etablere hurtig og tilgængelig ladning.
Det oplyser mærket i en pressemeddelelse.
Med et års gratis Supercharging kan Model Y-ejere benytte Teslas ladenetværk uden beregning. Superchargerne er placeret rundt om i Danmark, hvilket giver mulighed for ladning undervejs.
Tilbuddet omfatter alle Model Y-biler, der bestilles og leveres inden 31. december, så længe lager haves.
Vidste du i øvrigt, at Europas største station af Tesla Superchargere skal placeres i Danmark? Det meddelte bilmærket allerede tidligere i år. Stationen findes faktisk på nuværende tidspunkt, men den skal udbygges, så Danmark får Europas største Supercharger-destination. Læs mere om det her.
Det var engang, hvor alle nye Teslaer blev leveret med gratis superchargening hele bilens levetid. Det droppede Tesla dog i Danmark, da 2016 blev til 2017.
Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.