Teslas værdi på børsen har hamret ned siden december 2024. Og nu har nogle investorer fået nok. Træk dig, lyder den direkte opfordring til direktør Elon Musk.
Elon Musk, der siden 2008 har været i spidsen for Tesla, bør træde tilbage for at lade andre komme til.
Det mener investoren Ross Gerber, som ellers tidligere har støttet Musk. Gerber er dog mere klar end det. I et interview med Sky News siger han, at direkte, at der behov for en ny direktør.
– Jeg mener, at Tesla har brug for en ny administrerende direktør.
– Og jeg har besluttet, at jeg vil begynde at sige det fra i dag (tirsdag, red.), så det her er det første program, hvor jeg siger det.
Gerbers udtalelse kommer midt i noget af et stormvejr for Tesla. Ikke bare er aktien styrtdykket til det halv siden december 2024. Salgstallene ude i bimærkets forretninger er også gået markant tilbage.
Kom tilbage til Tesla eller træk dig, Elon
Eksempelvis måtte Tesla i Danmark notere sig, at februar blev med en tilbagegang på 58 procent. Hvilket er den mest markante tilbagegang i hele Norden.
Kritikken af Elon Musk er dog kun taget til. Musk har i stigende grad fokuseret på sit arbejde i Donald Trumps administration, hvor han er involveret i nedskæringer af offentlige budgetter.
Ross Gerber mener, at milliardæren dermed forsømmer sig ansvar over for Tesla. Og det har han – altså Musk – gjort lige siden, at han i 2022 købte mediet Twitter. En sag der i øvrigt fik næsten lige så meget af mediernes opmærksomhed.
– Det er på tide, at nogen rent faktisk leder Tesla. Forretningen er blevet forsømt i alt for lang tid. Tesla har gang i alt for mange vigtige ting.
Så enten skal Elon komme tilbage og være administrerende direktør for Tesla og droppe sine andre projekter.
– Eller også skal han fokusere på regeringsarbejdet, fortsætte med det og finde en passerende direktør til Tesla, siger Greber.
Ifølge Gerber har Musks adfærd på sociale medier og samarbejdet med Trump haft en negativ indflydelse på Teslas omdømme.
– Virksomhedens ry er blevet fuldstændig ødelagt af Elon Musk,« siger han. »Salget styrtdykker, så ja, det er en krise.
– Man formår simpelthen ikke at sælge det bedste produkt på markedet, fordi direktøren er så splittende.
Selvom Ross Gerber har solgt en del af sine Tesla-aktier, ejer han stadig aktier for cirka 720 millioner kroner.
Elon Musk, som den største aktionær, har aktier for cirka 850 milliarder kroner, men værdien af disse aktier falder. Den sydafrikanske milliardær, der også er verdens rigeste mand, ejer godt 13 procent af Tesla.
Læs flere artikler efter annoncerne: