Tesla-effekten ser ud til at være aftaget. En række bilister har fået leveret 10 måneder gamle biler som ‘fabriksnye’.
– Der kommer intet facelift i år. Men Tesla forbedrer bilerne hele tiden, så selv en seks måneder nyere bil er lidt bedre.
Sådan forsvarer Tesla-direktør Elon Musk bilmærkets ældre Model Y på sit eget sociale medie, X – det tidligere Twitter.
Og verdens rigeste mand har formentlig ikke sat sig til tasterne med det budskab helt uden grund. En række Tesla-ejere har nemlig ikke fået de fabriksnye biler, de har bestilt.
I stedet fortæller bilisterne, at Tesla har solgt dem op mod 10 måneder gamle biler som ‘fabriksnye’. Klagerne kommer ifølge Carup fra en række svenske kunder. Andre skriver dog, at de har fået leveret biler, der ‘kun er et par uger gamle’ i samme periode.
LÆS OGSÅ: Politiet beslaglægger bil uden at vide hvem der kørte
Ifølge Motorbranschens Riksförbund kommer Tesla dog ikke i klemme af den grund. Sverige betragter en bil som ny, hvis det er mindre end et år siden, at den er bygget.
Altså så længe et facelift – eller en helt ny udgave – ikke har klemt sig ind i modelprogrammet i mellemtiden. Her spiller indregistreringsdatoen altså en mindre rolle.
Til sammenligning betragter de danske myndigheder en bil som ny, hvis den har kørt mindre end 2.000 kilometer og er under 4 år gammel.
Nogen ny Model Y er der foreløbig ikke udsigt til. I hvert fald ikke før tidligst i 2025. Tesla forsøger dog at afbøde faldet med stadigt lavere priser. Det kommer også danskerne til gode. Herhjemme sælger mærket nu nye biler under 300.000 kroner. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!