Annonce:

Tesla kan godt køre fra 0-100 km/t på ét sekund, siger Rimac

Rimac mener, det er muligt for Tesla at komme dertil, hvor den nye Roadster accelererer fra 0 til 100 km/t på mindre end ét sekund. Men…, siger grundlægger Mate Rimac.

Det er muligt, det er sandt, når Elon Musk på sit sociale medie “X” skriver, at den nye Tesla Roadster accelererer fra 0 til 100 km/t “på mindre end ét sekund”.

Det siger grundlægger af superbilsproducenten Rimac, Mate Rimac, nu. Det kroatiske bilmærke siger selv, at man via en simulator er kommet frem til lignende accelerationer.

Men der er et altoverskyggende problem, skriver Mate Rimac på sin Facebook-profil. For ét er simulationer. Noget andet er virkeligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Fisker i kæmpe fyringsrunde – kan løbe tør for penge i år

I en computer kan man sagtens have op mod 30.000 newtonmeter i en bil, det Rimac mener, det vil kræve at accelerere så hurtigt. Men det er en helt anden sag på virkelighedens veje.

Desuden påpeger Rimac, at biler for at kunne køre med den slags hastigheder skal være ‘super lette’. Noget man ikke ligefrem kan sige om elbiler generelt.

Selv Rimacs egen Nevera, der går fra 0 til 100 km/t på 1,81 sekunder, vejer godt til. Ja, faktisk har den en køreklar vægt på hele 2.300 kilo.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Jetmotorer er vejen frem i den forbindelse. Men det er der også en masse ulemper forbundet med, lyder det fra Mate Rimac.

Mate Rimac blev i øvrigt chef for hele Bugatti tilbage i 2021. Og selvom han mest er kendt for at bygge elbiler, kæmpede kroaten for at Bugatti skulle bevare de vilde og voldsomme forbrændingsmotorer. Læs mere om det her.

Læs flere nyheder fra og om Tesla lige her!


Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også