Annonce:

Tesla med 410.000 kilometer på tælleren ydmyger Audi Q6

Selv med 410.000 kilometer på tælleren er en 9 år gammel Tesla Model S næsten lige så energieffektiv som en ny Audi Q6.

Annonce:

To gange om året tester det britiske magasin What Car?, hvor langt elbiler egentlig kan køre. Altså deres rækkevidde.

Og dette års sommertest er en syngende lussing til Audis forsøg på at lave elbiler. For ifølge briterne er en ni år gammel Tesla med 410.000 kilometer på tælleren næsten lige så effektiv som en helt ny Audi Q6 e-tron.

Audi hævder ellers, at deres nye model vil være effektiv på grund af “banebrydende teknologi, der vil indlede det næste kapitel i elektrisk mobilitet.”

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Teknologien er dog ikke mere banebrydende, end at man kommer næsten lige så langt i en ni år gammel Tesla Model S.

Undervejs havde Audi Q6 e-tron et forbrug på 20,7 kWh/100 km, mens den ældre Tesla Model S fra 2015 havde 41.000 miles og trak 21,4 kWh/100 km, da den dukkede op på testbanen. Forskellen var altså kun tre procent.

LÆS OGSÅ: 12-årig kørte 140 km/t i fars RS 6 – “Svært at sige nej”


For at gnide ekstra salt i såret på Audis formåen eller mangel på samme er den nye Q6 e-tron testens absolut dyreste bil.

Mindre overraskende var det, at den nye Audi var meget langt fra at leve op til den lovede WLTP-rækkevidde. Hele 16 procent manglede i forhold til det, Audi estimerede overfor sine kunder.

Sommer-testens mest energieffektive bil var Tesla Model 3, mens Mini Cooper SE fulgte lige bagefter. Polestar 2, som før har fået tæsk for at bruge alt for meget strøm, var kun lidt ringere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Overraskende nok var det faktisk også Polestar 2 der med 530 kilometer på en opladning kom længst i testen. Selvom bilen i forhold til den officielle rækkevidde burde kunne køre 18 procent længere.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også