Annonce:

Tesla Roadster er ikke en bil, siger Elon Musk

Tesla Roadster vil, når den kører ud på vejene, være ‘noget der aldrig har eksisteret før’, siger bilmærkets direktør Elon Musk.

Annonce:

Tesla Roadster-ejere kan, hvis de da nogensinde får leveret de biler, de har forudbestilt, godt forberede sig på en bil, der er noget ud over det sædvanlige.

Faktisk vil Tesla-direktør Elon Musk slet ikke sammenligne den kommende Roadster med en bil. Blandt andet, siger han, fordi den får teknologi, som hans rumfartsvirksomhed SpaceX benytter sig af.

– Der er ikke engang en bil, siger Elon Musk om den kommende Roadster, der ikke desto mindre har fire hjul, sæder, spejle og et rat.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det hele siger Tesla-direktøren i et interview med den amerikanske journalist Don Lemon. Musk vil dog ikke gå i detaljer med hvilket SpaceX-grej der er at finde på den nye bil, som så ikke bliver en bil alligevel.

LÆS OGSÅ: Bilmærke fyrer chef og lukker næsten ned i Danmark

Men Elon Musk og Tesla har travlt. I hvert fald hvis de skal leve op til deres egne løfter. Den næste Tesla Roadster blev første gang vist frem for offentligheden i 2017.

Lige siden har Tesla dog sagt, at bilen var ‘lige om hjørnet’. Og så sent som i februar i år sagde Elon Musk, at bilen er klar til masseproduktion i 2025. Altså allerede næste år.

Om det så holder vand, eller om Tesla ombestemmer sig endnu engang, vil de fleste nok få hovedpine af at tænke på.

Læs mere efter videoen:

På den anden side lykkedes det faktisk for Tesla – igen på trods af flere års forsinkelse – at sætte den vilde pickup Cybertruck i produktion. Elon Musk mener, at den bil vil kunne bygges i 250.000 eksemplarer om året, når først produktionen kører i det rigtige gear.

Indtil videre nøjes de endnu få ejere med at klage over bilen. Og for Teslas eget vedkommende truer man ejerne med sagsanlæg. Læs mere om det her!

Læs flere nyheder fra og om Tesla lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X