Først skulle den have været her i 2020, så gik de 12 måneder, nu skal Teslas Roadster-kunder så vente endnu to år på deres biler.
Med et tweet på 27 ord slukkede Elon Musk drømmene for de af Teslas kunder, der havde drømt om at køre roadster i år. Sådan en kommer Tesla nemlig ikke til at levere.
Det skulle de ellers. Først gang i 2020, så blev det 2021 og nu skriver Tesla-chefen, at der ikke kommer til at ske noget før 2022.
Musk vil dog gerne fortælle, at man færdiggør ingeniør-arbejdet på Tesla Roadster i år, og at man sigter efter at have en køreklar bil stående sent på sommeren.
LÆS OGSÅ: Manhart MHX5 800 er et luksus-monster med 823 hk
Med Teslas historik på området skal de løfter dog tages med et gran salt. Hvis ikke flere. Faktisk er amerikanerne notorisk berygtede for at bryde deres egne deadlines.
What happened to the roadster?
— 🐶Earl of Frunkpuppy🐶 (@28delayslater) January 28, 2021
Finishing engineering this year, production starts next year. Aiming to have release candidate design drivable late summer. Tri-motor drive system & advanced battery work were important precursors.
— Elon Musk (@elonmusk) January 28, 2021
Eksempelvis blev Tesla Model 3 forsinket af flere omgange, selvom op mod 276.000 kunder havde betalt hvad der svarer til 10.000 danske kroner i depositum. Og det bare en uge efter at Tesla gik ud med nyheden, om at man ville bygge Model 3 tilbage i 2016.
Så lad os nu se, hvad Elon Musk skriver i sit næste tweet..