En amerikansk bank mener, at elbilsproducenten skylder milliarder for en flere år gammel kursstigning. Derfor sagsøges Tesla nu.
Er der noget, der følger Tesla, så er det Elon Musk tweets. I den seneste historie om mærket har et tweet fra stifteren, da også en central rolle. Det ligger godt nok flere år tilbage, alligevel mener den amerikanske bank JP Morgan, at Tesla skylder millarder for en kursstigning.
Det skriver finans.dk.
Ifølge banken selv havde man en aftale med Tesla om enten en kontant betaling eller aktier for hvad der svarer til en milliard danske kroner.
Derfor har banken nu lagt sag an mod elbilsproducenten.
Ikke første gang
Omvendt er Tesla helt uenige i JP Morgans udlægning. Elbilsfabrikken mener, at banken flere gange har justeret på kursen til egen fordel. Årsagen til balladen er et af Elon Musks mange tweets. Helt konkret skrev Tesla-stifteren i 2018 på Twitter, at han overvejede at tage Tesla af børsen.
Afnotering kaldes det.
Elon Musk skrev videre, at Teslas allerede havde sikret sig den nødvendige kapital, så man kunne klare en afnotering. Det tweet fik Teslas værdi til at styrtdykke, men da Musk senere slettede sit tweet, steg kursen igen.
LÆS OGSÅ: Nu kommer Audi RS6… som elbil
Og det er faktisk ikke første gang, at Elon Musk’ Twitter-afhængighed får ham i problemer. Samme år – altså i 2018 – blev han sigtet for kursmanipulation på netop Twitter. Musk indgik senere forlig med domstolene. Det kostede ham dengang hvad der svarer til 130 millioner kr.