Annonce:

Tesla skrotter Elon Musks plan i dybeste stilhed

Tesla har fjernet direktør Elon Musks såkaldte Master Plan 1 og klimaerklæring uden rigtig at fortælle nogen om det. Analytikere mener, det skyldes den amerikanske valgkamp.

Annonce:

I 2006 offentliggjorde Tesla en såkaldt Master Plan 1. Den står direktøren, Elon Musk, bag. Men nu små 20 år efter er den væk igen.

– Det overordnede formål med Tesla Motors (og grunden til, at jeg finansierer virksomheden) er at hjælpe med at accelerere overgangen fra en minedrift- og forbrændingsøkonomi til en solenergiøkonomi, som jeg mener er den primære, men ikke eneste, bæredygtige løsning, skrev Musk i sin plan.

Men nu skriver mediet Forbes, at erklæringen er helt væk fra Teslas hjemmeside. Andre medier har gjort samme opdagelse, og her bliver der peget på Elon Musks forbindelse til republikanernes præsidentkandidat Donald Trump.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Elon Musk, der støtter Trump økonomisk, har endda gået offentligt ud og sagt, at han er interesseret i at gøre tjeneste i en kommende regering i tilfælde af et magtskifte i Det Hvide Hus.

LÆS OGSÅ: Disse elbiler må trække mest og mindst på krogen

På sin side siger Donald Trump, der tidligere var indædt modstander af elbiler, at han nu synes, biltypen er fantastisk.

Endnu før det har Elon Musk i et interview med netop Donald Trump på det sociale medie “X”, som Musk ejer, forsøgt at nedtone kritikken af olieindustrien. Bl.a. siger Musk, at han ikke mener, at der er nogen grund til at være efter folk, som vælger at køre i og eje benzin- eller dieselbiler. Læs mere om det her.

At der bilindustrien generelt bliver bakket, når det kommer til elbiler, er der dog ikke noget nyt. Tværtimod holder bilmærkerne nærmest i kø for at fortælle, at de alligevel ikke kan undvære forbrændingsmotoren så tidligst som planlagt.

Læs mere efter videoen:

Nogle af de mest markante udmeldinger kommer fra Volkswagen-koncernen. Her bliver stort anlagte elbilprojekter finansielt meget mindre. Pengene – eller nogle af dem – skal i stedet bruges på hybridbiler. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X