Annonce:

Tesla taber igen i Sverige – kan stadig ikke få nye nummerplader

En svensk domstol har torsdag i denne uge afgjort, at PostNord ikke kan tvinges til at udlevere nummerplader til Tesla.

Annonce:

En svensk domstol har torsdag i denne uge afgjort, at PostNord ikke behøver at levere nummerplader til elbilproducenten, som postvæsenets medarbejdere i sympati med Teslas mekanikere strejker imod for at få løn på overenskomst-vilkår.

Det skriver svenske Aftonbladet.

Kendelsen, der er afsagt af byretten i Solna, betyder, at PostNord som minimum, indtil konflikten har fundet en løsning, kan ignorere Tesla helt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hos PostNord udtrykker ledelsen glæde over afgørelsen, selvom man vil betegne firmaet som ‘neutralt i konflikten’.

LÆS OGSÅ: Bilmærke fyrer 9 forhandlere i Danmark

– Det er vigtigt at understrege, at vi er neutrale i selve konflikten. Som posttjeneste har vi et mål, og det tager vi meget alvorligt.

– Det er dog ikke vores mål at gennemgå, hvilke aftaler andre virksomheder har, siger Henrik Ishihara fra PostNord i Sverige.

PostNord har dog allerede sagt, at man ikke vil tvinge sine medarbejdere til at bringe post – og altså også nummerplader – ud til Tesla.

Læs mere efter videoen:

Hos fagforeningen Seko er man også glad for afgørelsen, der betragtes som et bevis på svenskernes grundlovssikrede rettighed til at strejke.

Omvendt er det næppe noget, der vækker begejstring hos Tesla. Elon Musk har allerede kaldt konflikten med de svenske mekanikere for ‘sindssyg’. Ligesom topchefen står på, at ingen Tesla-ansat nogensinde kommer til at arbejde under overenskomstvilkår.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X