Annonce:

Tesla-terrorist står til 40 år i fængsel efter bombe

Den 40-årige Jamison Wagner står ifølge de amerikanske myndigheder til lige så mange år bag tremmer, efter at han er blevet kædet sammen med flere brandbombe-angreb mod Tesla.

En 40-årig mand fra Albuquerque, Jamison Wagner, er blevet anholdt. Han er sigtet for brandstiftelse mod en Tesla-forhandler og det republikanske partis hovedkontor i New Mexico. Angrebene involverede ildspåsættelse og graffiti.

Den 9. februar blev Tesla-forhandleren i Albuquerque angrebet. To biler blev sat i brand under episoden. En af bilerne fik betydelige skader.

Efterforskere fandt en intakt glasbeholder i en af bilerne. Beholderen indeholdt ifølge justitsministeriet i USA “improviseret napalm”.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Udover brandene blev Teslas bygninger og seks andre biler overmalet. Graffitien inkluderede hagekors-symboler og beskeder som “Die Elon” og “Die Tesla Nazi”.

Overvågningskameraer fangede gerningsmanden. Personen var klædt i sort tøj og bar maske. Noget der i første omgang gjorde det svært for myndighederne at identificere vedkommende

Efterforskning afslører spor

Måneden efter blev det republikanske partis hovedkontor i New Mexico ramt. Også her blev der brugt improviserede brandbomber og grafitti.

Bygningens hoveddør og indgangsparti blev sat i brand. Der blev også fundet graffiti med teksten “ICE=KKK”. Det tolkes som en mulig reference til immigrationsmyndighederne eller at det at køre i biler med forbrændingsmotor er det samme som at være racist.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Myndighederne fik kort efter angrebet på kontoret i New Mexico gennembrud i sagen. Overvågningsoptagelser fra nærliggende virksomheder viste en hvid sedan i nærheden. Optagelserne viste føreren forlade bilen, starte branden og køre væk.

Efterforskerne fastslog, at bilen var en Hyundai Accent fra årgang 2012 til 2015. Lidt gravearvejdet viste, at Jamison Wagner ejer præcis sådan en bil.

Hans udseende passede med personen på overvågningsbillederne fra Tesla-angrebet. Han ejede desuden en hvid Hyundai Accent fra 2015.

Beviser fundet ved ransagning


Den 12. april ransagede ATF og FBI Wagners bopæl. Under ransagningen fandt betjentene angiveligt otte brandbomber. De fandt også materialer til fremstilling af improviseret napalm.

Der blev fundet glasbeholdere magen til dem brugt ved angrebene. Derudover fandt man en skabelon med sætningen “ICE=KKK”.

Wagner står nu over for to anklager. De omhandler ondsindet beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom ved brug af ild eller sprængstoffer. Hver anklage kan give mellem 5 og 20 års fængsel.

– Lad det være den sidste advarsel til dem, der deltager i den nuværende bølge af politisk vold.

– Vi vil anholde jer, vi vil retsforfølge jer, og vi vil ikke forhandle. Forbrydelser har konsekvenser, siger statsadvokat Pamela Bondi.

– At kaste brandbomber er ikke politisk protest, siger Vicejustitsminister Todd Blanche tilføjede

Annonce:

Han sagde også, at anholdelsen: -sender et klart budskab til gerningsmændene bag alle de skammelige angreb på Tesla-faciliteter og politiske etablissementer.

Sagen understreger myndighedernes nultolerance over for voldelige handlinger. Det gælder uanset motivation bag

Efterforskningen samlede afgørende beviser mod den mistænkte. Overvågningsbilleder og fund på bopælen knytter ham til begge hændelser.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Den videre retssag skal afgøre Wagners skyld og eventuelle straf.

På Boosted.dk kan du læse meget mere om Tesla og andre bilmærker. Vi går særligt i dybden med det had, der lige nu er rettet mod Tesla. For den er desværre også nået til Danmark. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også