Annonce:

Tesla tilbagekalder 9.000 biler med gammelt BMW-problem

Taget i en Tesla Model X er fastgjort to steder. Men ikke godt nok. For nu skal over 9.000 biler med tagkonstruktioner, der falder ned, på værksted.

Annonce:

Tesla har igangsat en kampagne for at få tilbagekaldt mere end 9.000 eksemplarer af Model X, der har været i produktion siden 2016.

Det viser sig nemlig, at stofhimlen kan løsne sig på sådan en måde, at den falder ned. Det fremgår af en sikkerhedsrapport fra National Highway Traffic Safety Administration.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Helt konkret består problemet i, at limen, der er brugt ved de to punkter, hvor taget er fastgjort i en Tesla Model X, over tid bliver svækket. Det ene punkt er lige bag forruden, mens det andet er lige midt i tagkonstruktionen. Altså lige mellem mågevingedørene.

LÆS OGSÅ: Reservekører tager ledigt Formel 1-sæde fra Magnussen

Det samme problem har BMW haft i adskillige år. Op gennem 90’erne og start-00’erne var især datidens 3- og 5 Serier plaget af loftbeklædning, der faldt ned i hovedet på ejerne og deres passagerer.

Også hos BMW skyldtes problemet, at man har brugt en alt for ringe lim. Tilbage hos Tesla er det interessant nok ikke første gang, at man tilbagekalder Model X på grund af lige det problem.

Præcis det samme skete i november 2020, men nu viser det sig altså, at Tesla ikke fik gjort arbejdet godt nok dengang for snart fire år siden.

Læs mere efter videoen:

At Tesla tilbagekalder biler med fysiske defekter hører ikke til dagligdagen. Derimod er softwarefejl, som bilmærket løser med opdateringer, mere almindelige. For nylig måtte Tesla dog tilbagekalde 1,8 millioner biler, da der er risiko for, at klappen til forreste bagagerum kan flyve op under kørsel, også selv om det i første omgang er lukket korrekt. Læs mere om det her.

Andre defekter nægter Tesla dog at tage skylden for. Eksempelvis bagklapper, der ruster efter garantiens udløb. I hvert fald siger mærket, der godt har repareret lignende skader, at det i mindst et tilfælde nu er ejerens egen skyld. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også