Annonce:

Tesla tjente 12 milliarder sidste år – men ikke på biler

Tesla skovlede penge ind sidste år. En god del af pengene kom fra konkurrenterne, der ikke havde andet valg.

1,8 milliarder dollar eller 12 milliarder danske kroner.

Det var, hvad Tesla sidste år solgte sine CO2-kvoter for til andre bilmærker. CO2-kvoterne skal bilmærkerne, som stadig bygger biler med forbrændingsmotorer, bruge for ikke at komme i klemme med EU-systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Der vanker nemlig heftige bøder, hvis deres produktion overskrider en række fastsatte emissionskrav.

Det skriver Automotive News.

LÆS OGSÅ: Brugte Tesla ‘forkert’ – det kostede ham over 135.000 kroner

Artiklen fortsætter efter annoncen:

En straf, Tesla helt kan køre uden om, fordi mærket udelukkende bygger elbiler. Men kvoterne har man altså stadig – og de er en fed forretning at sælge ud af.

Samlet set har Tesla siden 2009 tjent intet mindre end 12 milliarder dollar, svarende til 62 milliarder danske kroner, på at sælge netop CO2-kvoter til konkurrenterne.

Overskrider bilproducenterne kvoten, vanker der bøder på 95 euro – knap 710 danske kroner – pr. gram, der er overskredet med. Tallet ganges derefter med antallet af biler solgt i EU.

Bøderne kan derfor blive rimeligt heftige. Både kineserne og i den amerikanske delstat Californien har man sat et lignende sanktionsregime i værk over for bilproducenterne.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Har du læst?

Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Annonce: