Elon Musk har i en podcast netop udtalt, at de kommer tilbage til Nürburgring med ét formål – at komme under 7-minutter!
Det er ikke første gang at Teslas grundlægger, Elon Musk, udtaler sig kontroversielt i offentligheden. Men han har dog også en evne til at få ført tingene ud i livet uanset omkostningerne.
Elon Musk var fornyligt med i en podcast med Joe Rogan Experience, hvor han ordret udtaler:
“We’re trying to get to the Nurburgring, to reach the low-7-minute mark. And then, with further improvements, I think we could bust 7-minutes on the Nurburgring, which would be a pretty wicked act on its own.”
Altså med andre ord – Elon og hans team kommer tilbage til ringen med deres nye tre-motoriserede Tesla Model S, som tidligere har slået Porsche Taycan med hele 20-sekunder i prototypen af den nye Model S.
Men kritikken hagler allerede ned over Teslas tidligere forsøg og ifølge Nürbrugring eksperterne hos Bridge to Gantry, er Tesla langt fra overhovedet at kunne konkurrere med blandt andre Porsche.
LÆS OGSÅ: Teslas nye Model S har over 1.000 hestekræfter
Efter sigende skulle Teslas 1.000 hk prototype, som blev brugt til seneste kørsel på Nürburgring være langt fra en ‘productioncar’, som de sammenligner sig selv med. Den røde Model S med tre motorer er nemlig totalt strippet for alt interiør udover føresædet. Derudover skulle dækkene være så bløde og racer-agtige, at de lignede noget fra en LeMans racer og så kunne Tesla kun køre én enkelt omgang pr. batteri. Når man tænker på, at Nurburgring er 20,8 kilometer lang, kunne det også godt tyde på, at man har strippet batterikapaciteten helt ned for at spare vægt. I et forsøg på at dække alt det, har Tesla sorttonet alle ruder i bilen på det groveste, påstår Bridge to Gantry.
Alt dette er for så vidt okay, men ikke hvis man vil forsøge sig som den hurtigste serieproducerede elbil på ringen – så er man bare ude på at snyde ifølge Bridge to Gantry siden.
Men om Bridge to Gantry har hold i deres påstande eller bare et horn i siden på Tesla, ja det må tiden vise, når Elon Musk og hans team er tilbage på den legendariske tyske racerbane.