Annonce:

Teslas overskud er styrtdykket det seneste år

Det har været dyrt for Tesla at kaste sig ud i en priskrig på elbiler og samtidig udvikle kunstig intelligens.

Annonce:

Det er ikke kun Elon Musks lønpakke, der har kostet Tesla enorme summer det seneste år. Et styrtdyk i overskuddet det seneste år skyldes flere ting.

Det skriver Reuters.

Helt konkret er Teslas overskud i andet kvartal af 2024 raslet ned med 45 procent. I hvert fald når man sammenligner med samme periode sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Overskuddet efter andet kvartal er nu ‘kun’ på halvanden milliard dollar, svarende til godt 10,3 milliarder danske kroner. Altså for månederne april-juni 2024.

LÆS OGSÅ: Svenskere hævder at have løst elbilens største udfordring

I samme periode sidste år skovlede Tesla 2,7 milliarder dollar – 18,6 milliarder danske kroner – ind i overskud. Til gengæld kan Tesla notere sig en to procents stigning i omsætningen, som nu har rundet 25,5 milliarder dollar. Eller 175,3 milliarder danske kroner.


Det er blandt andet Teslas egne prishug på helt nye biler samt bilmærkets investeringer i kunstig intelligens, der gør ondt på overskuddet.

Teslas prissætning flyver i det hele taget meget op og ned. Senest er Model 3 gjort 10.000 kroner dyrere i Danmark som et modsvar på EU’s straftold på biler fremstillet i Kina. Det er nemlig fra fabrikker i det kommunistiske diktatur, at Tesla sender Model 3 til Danmark.

Efter offentliggørelsen af regnskabet reagerede investorerne måske ikke så overraskende negativt. Teslas aktie faldt omgående 2,5 procent. Aktiens værdi er dog stadig blandt de højeste i hele bilindustrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

På tidspunktet for denne artikels publicering ligger værdien omkring de 246 dollar pr. aktie. Det svarer til lige knap 1.700 kroner.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også