Annonce:

Teslas topfolk sælger ud af aktier midt i nedtur

Flere af figurene i topledelsen hos Tesla har travlt med at sælge ud af deres aktier i bilmærket, der på mange punkter står midt i en nedtur.

Midt i en markant nedtur på aktiemarkedet har flere af Teslas topfolk og personer tæt på dem travlt med at sælge ud af deres Tesla-aktier.

Blandt dem, der sælger ud, er finansdirektøren, et bestyrelsesmedlem og Elon Musks egen bror, som alle har valgt at skille sig af med en betydelig del af deres investeringer i Tesla.

Det skriver Automotive Drive.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Samtidig har aktien været i frit fald. I går oplevede Tesla en markant nedgang på børsen, hvor kursen faldt med 15,43 procent.

Det svarer til et værditab på 892 milliarder kroner på én dag. Den store nedtur har skabt bekymring omkring Teslas fremtid, da flere af selskabets topfolk har solgt aktier umiddelbart før kursfaldet.

Flere i Tesla-toppen sælger ud af deres aktier

Flere af Teslas ledende skikkelser har de seneste uger afhændet store aktieportioner. Økonomichef Vaibhav Taneja har solgt aktier til en værdi af 1,7 millioner dollars svarende til 11,62 millioner danske kroner.

Han er dog ikke den eneste i ledelsen, der har valgt at sælge ud. Bestyrelsesmedlem Robyn Denholm solgte i marts aktier for 33 millioner dollars, hvilket omregnet svarer til lidt over 225 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

At nøglepersoner i selskabet vælger at reducere deres aktiebeholdning, har ført til spekulationer om deres syn på Teslas fremtidige udvikling.

Nogle analytikere vurderer, at det kan være et tegn på svækkede forventninger til virksomhedens resultater. Andre peger på, at der kan være tale om almindelig risikospredning fra ledelsens side.

Kimbal Musk, bror til Elon Musk, har også solgt aktier i Tesla. Allerede i februar afhændede han aktier for over ti millioner dollars.


Tendensen blandt virksomhedens nøglepersoner til at sælge aktier kan give anledning til tvivl om, hvorvidt de har tillid til selskabets langsigtede strategi.

Salget af aktier er ikke en enlig begivenhed. Taneja solgte også aktier i februar for 2,8 millioner dollars, mens Denholm i samme måned afhændede aktier for 43 millioner dollars.

Det store omfang af aktiesalg fra Teslas interne kreds har fået markedet til at spekulere i, om der er interne bekymringer for virksomhedens udvikling.

Efter det store kursfald har Tesla-aktien dog oplevet en mindre stigning på 5,66 procent i den tidlige handel på det amerikanske aktiemarked. Det ændrer dog ikke på det faktum, at flere ledende personer i selskabet allerede har sikret sig gevinster, inden de seneste kursudsving.

Elon Musk er kendt for at tage store risici både personligt og professionelt. Men det omfattende aktiesalg fra personer tæt på ham kan tyde på, at ikke alle omkring ham deler hans optimisme for Tesla.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også