Her er 3 gode grunde til, at du bør overveje den mindre baby-Supra med 4 cylindre i stedet for storebroderen med 6 propper.
Tre gode grunde til at spare 200.000 kroner.
Den nye Toyota GR Supra blev præsenteret i 2019 med en 6-cylindret 3-liters motor på 340 hk, der er hentet fra BMW, som eneste motor-variant. Den koster 1.029.990 kr.
Nu er Toyota så klar med en mindre og 4-cylindret udgave, der begynder ved 789.990 kr., og der er flere gode grunde til, at man roligt kan spare både cylindre og penge. Få tre af dem herunder, skriver Bil Magasinet.
1. Den har tabt sig 100 kilo
Den mindre motor gør også GR Supra 100 kg lettere. Den køreklar vægt er reduceret med præcist 100 kg fra 1.570 kg i varianten med den store motor til 1.470 kg i den nye 4-cylindrede variant.
Det mærkes på brændstofforbruget som går fra 12,1 til 13,3 km/l hvilket reducerer den halvårlige afgift fra 3.640 kr. til 2.380 kr.
Den kan man nok godt leve med i en bil til denne pris, men vægtreduktionen mærkes også på måden bilen kører på. Især styretøjet nyder godt af den lettere motor, indstyringen er delikat og lækker at lege med.
2. Den føles hurtig
Den 4-cylindrede 2-liters motor yder 258 hk, hvilket er 82 hk mindre end de 340 hk i den 6-cylindrede 3-liters version. Det forøger accelerationstiden fra 0-100 km/t fra 4,3 sekunder til 5,2 sekunder i den nye billigere og svagere variant.