Annonce:

TEST: Så meget falder rækkevidden i VW’s elbil, når det er koldt

Det ellers glade gensyn med VW ID.3 blev forpurret af kulden, der gav gevaldige rækkevidde-udfordringer.

Annonce:

Det er et rart gensyn, da der atter står en VW ID.3 i testbilgaragen. Sidst, jeg sad i en, var i november i en variant med det mellemstore 58 kWh batteri og 204 hk. Den viste sig som en rummelig og folkelig elbil med kvikke præstationer, som sejrede i en stortest mod Tesla Model 3, Nissan Leaf og Kia e-Niro.

Det skriver Bil Magasinets Søren Juul.

Rækkevidden i testbilen var dengang opgivet til 414 km, men med meget motorvejskørsel nærmede vi os 300 km i virkeligheden. Det var til at leve med og kom ikke som en overraskelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Denne gang er jeg bag rattet af basisvarianten med 45 kWh batteri og en officiel rækkevidde på 349 km. Den koster fra 269.995 kr og har 150 hk. Rækkeviddemåleren er permanent parkeret omkring 225-250 km de tre gange, jeg hiver ­kablet ud af redaktionens lader og kører ud i den københavnske storbytrafik – mens jeg undrer mig over, hvor meget ti graders temperaturforskel påvirker testbilens energiniveau.

Den bekræfter de positive og få negative ting fra sidste gang: ID.3 er ­behageligt selskab, og dens infotainment­-system er langsomt opfattende. Men rækkeviddemåleren nager som en tændt brændstofmåler i en fossilbil: Du har ikke lyst til at køre en lang tur i frygt for at løbe tør.

Foto: Søren Juul
Frostvejr og korte ture uden forvarmning af kabinen halverer næsten rækkevidden på testbilen. Foto: Søren Juul

Jeg skriver en mail til importøren for at være sikker på bilens specifikationer – og får en overraskende melding om, at testbilen har 204 hk og samme 58 kWh batteripakke som ved sidste test. Den lave rækkevidde er ikke en fejl: Ved minustemperaturer og uden en forvarmning af bilen står VW på mål for, at rækkevidden reduceres til 250 km i snit.

Respekt for ærligheden, men det virker voldsomt, at så stort et udsving er normalt. Hvis ID.3 med det lille batteri har lige så kraftige humørsvingninger om vinteren, bliver den ikke sjov at være i nærheden af.


Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X