TEST: Sådan er 1.300 kilometer og 3 uger i Nissan Ariya

I tre uger havde Boosted en Nissan Ariya til test, for at se om man uden forbehold kan skifte forbrændingsmotoren ud med elmotoren. Her er webredaktørens erfaringer efter 3 uger i en elbil.

Lad mig sige det først som sidst. Jeg håber inderligt, at Nissan holder ord og leverer elbiler med de såkaldte solid state-batterier fra 2028. Læs mere om det her.

For det vil afhjælpe Nissan Ariyas største problem. Nemlig at den er… en elbil. I tre uger kørte jeg rundt i udgaven af bilen med det størst mulige 87 kWh store batteri.

Og godt for det. Mindre kunne ikke have gjort det for mig og min rækkeviddeangst. Noget jeg ærligt skal indrømme, at jeg ikke slap af med på de 21 dage.

Retfærdigvis skal det siges, at Nissan Ariya også har mange virkelig positive sider. Mere om dem om et kort øjeblik. Først lidt om mine tre uger med et ladekabel og en ladebrik i hånden.

Jeg HADER at stoppe undervejs
Jeg støder ofte på elbil-ejere, hvis eneste argument for elbilen er: Jamen, du skal jo alligevel ud for at strække ben, når du er på farten.

Nej. At stoppe, når jeg er på farten, er det sidste, jeg har lyst til. Faktisk har jeg så lidt lyst til at stoppe på farten, at jeg bag rattet af Ariya’en var nødt til at få min kollega, Kasper Erling, til at bekræfte det.

LÆS OGSÅ: Berømt batterifirma er ved at gå konkurs

I de ti år, vi har arbejdet sammen, har vi aldrig stoppet i mere end fem minutter for at tanke en presse- eller privatbil. Måske for en kop kaffes skyld. Men som regel når tankstationernes overvågning ikke registrere, at vi gør et stop. Ja, overdrivelse fremmer forståelse.

Jeg hader at stoppe, når jeg er på vej et sted hen. Jeg vil køre fra A til B uden stop. Og det skal slet ikke være hensynet til bilen, der får mig til at det.

En komfortkonge af en rejsemakker
På den måde har Nissan Ariya batteripakken imod sig. Lad gå, på min faste testrute for pressebiler er der godt fyldt med sving. Og i Ariyas tilfælde mærkes totalvægten, der nærmer sig to ton, nemt. Men at sno sig i sving er ikke, hvad den store Nissan handler om.

Mere efter annoncerne:

Mere herunder:

I stedet lægger bilen op til lange, behagelige køreture. Er det komfort, der vægtes højst i en ny elbil, er der ingen vej uden om en Ariya. Og gør gerne prøveturen lidt længere, end du ellers ville.

På de lange stræk er Ariya nemlig en eminent rejsemakker. Selv efter lange dage på motorvejene, som normalt godt kan mærkes, føler jeg mig frisk efter køreturen.

Med vilje satte jeg mig flere gange ned for at arbejde, når jeg havde haft Ariya’en på langtur. Intet problem der. Det er ellers sådanne langture, der godt kan udløse træthed, når jeg sætter mig til tasterne bagefter.

Eje en elbil uden hjemmelader? Nej tak!
Så er det bare drønærgerligt, at Ariya ikke kommer ret langt på en opladning. Officielt går Ariya med det store batteri og forhjulstræk op til 505 kilometer på en opladning.

Jeg kunne maksimalt vride 395 kilometer ud af bilen. Og så skulle jeg også finde en ladestander med det samme. Altså ifølge kørecomputeren. Måske fordi jeg ikke gider lægge mig bag en lastbil eller køre 110 km/t i en 130-zone.

Det påstås godt nok rundt omkring på nettet, at Nissan har indlagt en buffer med ekstra kilometer, så 0 procent på batteriet ikke er 0 procent. Men det tør jeg simpelthen ikke gamble med. Jeg kørte aldrig bilen under 10 procent strøm. Jeg turde ikke.

Fremme ved lynladeren faldt jeg i øvrigt i snak med en Polestar 2-ejer. Det ledige kabel, han kunne have brugt, virkede nemlig ikke.

Vi blev ret hurtigt enige om, at livet med en elbil uden en hjemmelader eller i det mindste adgang til en lynlader, som ingen eller kun få andre bruger, er irriterende.

Og igen – det er en skam for Ariya. For den kører virkelig komfortabelt. Jeg har lyst til at køre langt i den. Jeg har bare ikke lyst til at stoppe undervejs på grund af den. Bilen altså…

Min mavefornemmelse krævede endnu et opkald
Efter tre uger med mange langture ringede jeg igen til Kasper Erling. Det er ikke kun mig, der synes, at idéen med elbilen kører lidt i vasken, når man ikke har en hjemmelader. Jeg skulle bare lige være sikker. Pyha.

Det er i øvrigt ikke alle, der overhovedet må sætte en hjemmelader op. Det kan være på grund af en fredet ejendom eller vedtægter i en boligforening. Hjemmeladeren er for nogen en redning. Ikke for alle.

Noget andet, der er dumt ved elbiler, er ladehastigheden. Selv i lynladere går det lige lovlig langsomt til mig. Jeg bryder mig lige så lidt om stop mellem punkt A og B som ventetid.

Jeg prøvede ikke at lade Ariya i en langsommere lader end i de såkaldte lynladere. Heller ikke selvom den kan lade med 22 kW, hvor de fleste andre elbiler må nøjes med 11 kW i hjemmeladeren.

Jeg har ganske enkelt andet at tage mig til. Her vil nogen måske sige, at man bliver reddet af hjemmeladeren, hvis man da har sådan én. Men nej.

For hvis batteriet er nede i de få procenter, er strømmen ikke tilbage hurtigt nok. Og da slet ikke hvis det går op for dig, at du måske har glemt noget eller skal bruge bilen igen.

Tak for udstyr, Nissan!
Nissan Ariya er – i hvert fald i den Evolve-udgave, jeg brugte tre uger i, proppet med udstyr. Jeg kører normalt rundt i en BMW, hvor det mest avancerede er fartpiloten. Og jeg indrømmer glædeligt, at jeg nu savner alt det, Ariya kan.

Og det vildeste af det hele? Japanernes måde at lave teknikken på. Jeg kørte i løbet af de tre uger lige godt 1.300 kilometer. Ikke én eneste gang svigtede assistentsystemerne.

E-pedal, der er Nissans måde at styre bilen udelukkende på speederen, virker bare. Efter et par kilometer sad bilens måde at bremse på i min hukommelse. Og jeg slog det ikke fra igen.

Pro pilot, som Nissan kalder fartpiloten, der bl.a. kan holde din vejbane, var en fornøjelse. Og frem for alt nem at finde ud af. Den slags giver ikke altid sig selv.

Ja, jeg kunne have tænkt mig, at bilen læste vejskilte på en måde, så den selv tilpassede hastigheden mellem to zoner.

Ja, det havde været rart med bedre køling i sæderne på de virkelig varme dage, og at Nissan i lighed med søstermærket Renault bare havde ladet Google lave styresystemet.

Bottom line? Elbil – ja tak! men… og sådan vil jeg have det til den dag, jeg kan køre 1.200 kilometer på strøm uden ladestop.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her