Amazons bilprogram vender ikke tilbage, som vi kender det
Siden det sidste afsnit af Grand Tour sæson tre løb over skærmen tidligere i år, har vi vidst, at showet ikke ville vende tilbage, som det plejer.
Og nu har Amazon sat ord på bilprogrammets fremtid. En meget nedtonet fremtid.
I fjedre sæson af programmet vender værtstrioen Jemerey Clarkson, James May og Richard Hammond nemlig kun tilbage til skærmen i to programmer.
LÆS OGSÅ: Betjent stopper Opel Zafira med “sygt” fordæk
To specials, som både Grand Tour og tidligere Top Gear med de tre herre har været berømt for, bliver det til. Og hvorfor så det?
Det har Grand Tour-producer Andy Wilman løftet sløret for i et interview. Han begyndte med at forklare, at de to specials deles op. Så der er én ved juletid og én lige omkring foråret.
Det meget lille antal har flere årsager, forklarede Willman videre. For det første laver værtstrioen alle deres egne projekter med Amazon, hvorfor der bliver mindre tid til GT-optagelser. Desuden koster hver enkelt special-udsendelse mange penge at producere, lyder forklaringen.