Det er egentlig ikke en gulpladebil, Thomas kører rundt i. Alligevel er han godt rasende over netop det.
Ikke alle biler er lige. I hvert fald ikke rundt omkring på de danske parkeringspladser, hvor det gulpladet biler ofte slet ikke må holde.
Det har ramt Thomas R., som den 19.8 fik en parkeringsbøde i Kastrup. Hvorfor? Fordi hans specialindrettede handicapbil, en Ford Transit Custom, er udstyret med gule nummerplader.
Hvilket de fleste handicapbiler i øvrigt er. Men hverken Thomas’ bil eller andre handicapbiler er gulpladet biler i den forstand.
Nu har Thomas R. så skrevet til Ekstra Bladet, at han er godt rasende over parkeringsbøden, som han absolut ikke mener er berettiget.
LÆS OGSÅ: Skete i mandags – nu er 100 danske taxaer totalt ubrugelige
Parkeringsselskabet bag afgiften forklarer dog til avisen, at der Thomas R. bare skulle have parkeret 5 meter længere henne. Så var han sluppet for afgiften, da der her er en p-plads til netop den slags bil, Thomas R. kører rundt i.
Parkeringselskabet forklarer videre, at man på de øvrige parkeringspladser ikke skeler til bilers anvendelsesformål. Er gulpladet biler forbudt, og holder de alligevel på p-pladserne, vanker der afgifter.
Også selvom der ikke er tale om egentlige varevogne som i Thomas R.’s tilfælde. Han har dog siden fået afgiften annulleret på kulance, da han meget oprevet brokkede sig over den, forklaret p-selskabet til Ekstra Bladet.