Annonce:

Tidligere VW-chef i retten for bedrageri: “Jeg er uskyldig”

Den tidligere VW-chef Martin Winterkorn er blandt andet tiltalt for bedrageri. Han mistede sit job på grund af dieselgate, men nægter at kende til svindlen.

Annonce:

Efter mange og meget lange forsinkelser begynder retssagen endelig mod den tidligere VW-chef, Martin Winterkorn.

Winterkorn står tiltalt for bedrageri i forbindelse med den såkaldte dieselgate, der blev opdaget og begyndte at rulle i 2015.

Den tidligere topchef blev fyret umiddelbart efter, at sagen nåede medierne. Og siden har Volkswagen-koncernen indgået adskillige forlig om milliardstore erstatninger på grund af svindlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Martin Winterkorn har dog hele tiden nægtet at kende noget som helst til svindlen, som han påstår blev udført egenhændigt af en række menige medarbejdere i ingeniørafdelingen.

LÆS OGSÅ: Danskere holder i kø: “Der er for meget benzin”

Indtil videre har diverse forlig og retssager kostet Volkswagen-koncernen næsten 200 milliarder danske kroner.


– Jeg har det ret godt i dag, sagde den tidligere administrerende direktør smilende til en række journalister, da han ankom til retten, ifølge branchebladet Automobil-Industrie .

Winterkorns forsvarsadvokat oplyser, at den tidligere direktør er uskyldig i anklagerne om bedrageri, og at hans klient ‘ikke har gjort noget forkert’.

Helt uskyldig er Winterkorn næppe. Hans daværende chefkollega hos Audi, Rupert Stadler, blev sidste år i juli idømt en betinget fængselsstraf og en bøde for at erklære sig skyldig i ‘skødesløs svindel’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Winterkorn selv indgik allerede i 2021 et forlig med Volkswagen. Her blev parterne enige om, at den tidligere direktør skulle betale 11 millioner euro svarende til 82 millioner kroner for den skade, han havde forvoldt Volkswagen-koncernen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også