Annonce:

Tilbagekalder 12.000 elbiler – batterier kan brænde op

Det BMW-ejede Mini tilbagekalder nu over 12.000 udgaver af Mini Cooper EV, fordi der er risiko for, at batteripakken i biler bygget mellem 2019 og 2024 brænder op.

Annonce:

Mini tilbagekalder nu 12.535 elbiler, fordi der er risiko for, at bilernes batteripakker brænder op. Helt konkret drejer det sig om udgaver af Cooper EV, der er bygget mellem 21. marts 2019 og 25. januar 2024.

Det oplyser de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, NHTSA, på sin hjemmeside.

Tilbagekaldelsen kommer efter, at en elektrisk Mini Cooper i Tyskland og mindst én bil i USA blev ramt af ‘termisk aktivitet’. Med andre ord – gik der ild i batterierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tekniske undersøgelser har siden slået fast, at brandene skyldes isolationsfejl i batteriet. Og det er ikke godt nyt for Mini. Præcis samme elbil har nemlig tidligere været tilbagekaldt, fordi der kunne sive vand ind i selve batteripakken.

LÆS OGSÅ: Klistermærke skal forhindre brand i Audis elbiler

På trods af den nye fejls alvorlige karakter mener BMW-gruppen at kunne løse det hele med en softwareopdatering. En softwareopdatering der dog skal udføres af Minis teknikere.

Opdateringen betyder, at bilerne automatisk bliver sat til at aflade til 30 procents strøm på batteriet, hvis fejl bliver registreret. På den måde mener BMW/Mini, at man kan forhindre, at der opstår yderligere brande.

Omvendt kan Mini heller ikke sige sig fri for brandrisiko i deres fossilbiler. Alene i løbet af 2012 måtte mærket tilbagekalde 235.000 benzinbiler, fordi der kunne udbryde brand i dem.

Læs mere efter videoen:

Fejlen, som blandt andre CNN skrev om, havde ramt biler produceret mellem 2007 og 2011. Dengang var der problemer med kølingen til turboen. Alene i januar 2012 blev 89.000 af bilerne tilbagekaldt. Et antal der altså skulle vise sig at blive endnu højere.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X