Annonce:

Tilbagekalder elbil med sjælden fejl – kan lække olie

Nissan har tilbagekaldt meget få eksemplarer af Ariya, fordi en defekt o-ring kan føre til oliespild, der kan samle sig omkring bilens forreste elmotor.

Annonce:

Opdateret: Nissan i Danmark har oplyst, at der i Danmark tilbagekaldes – eller måske bliver det – 30 biler på grund af fejlen.

Elbiler er ikke helt fri for olie.

Heller ikke Nissan Ariya, som japanerne nu tilbagekalder, fordi mærket har fundet frem til en muligvis defekt o-ring i de forreste elmotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den beskadigede o-ring kan føre til, at olie siver ud og samler sig i elmotoren, hvor den “forårsager unormalt slid”.

Skulle fejlen opstå, vil Ariya gå i nødprogram, der nedsætter effekten fra motoren, oplyser Nissan i tilbagekaldelsen.

LÆS OGSÅ: Udlandet går amok – Ulovlig Tesla kører rundt i København


I Sverige kan 21 biler være ramt af problemet, mens de amerikanske myndigheder vil have Nissan til at tilbagekalde 84 biler. Boosted har spurgt Nissan i Danmark, om der er danske biler blandt dem. Vi afventer svar.

Til Vibilagare oplyser den svenske importør, at Nissan-teknikere vil gennemgå de tilbagekaldte biler. Og skal der skiftes noget, vil det tage omkring 10 timer. Bliver det nødvendigt at udskifte den enkelte bils forreste elmotor, er det uden beregning for ejeren, oplyser Nissan.

Tilbagekaldelser er ikke noget nyt. Heller ikke når det kommer til elbiler. Senest har Mercedes måttet tilbagekalde 100.000 elbiler på grund af en fejl, som faktisk blev opdaget i Danmark. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hos andre bilmærker er der dog tale om væsentligt flere biler. Det er eksempelvis tilfældet hos Honda. Det japanske mærke måtte sidste år tilbagekalde 2,6 millioner biler.

Det er faktisk så mange biler, at japanerne frygtede at løbe tør for reservedele. Helt konkret skal der skiftes brændstofpumper. Honda har nemlig fundet ud af, at disse fra fabrikken ikke passer i formen.

For et helt tredje mærke er der straks mere alvorlige fabriksfejl på spil. En fejl i produktionen betyder nemlig, at Ford kan have ødelagt 5.000 eksemplarer af varevognen Transit. Endda så meget, at det ikke kan repareres. Læs mere om det her.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også