Annonce:

Tommy fandt sin stjålne Camaro efter 17 år – “i bedre stand!”

At få sin bil stjålet er noget af det værste, vi kan forestille os. Alligevel var det præcis, hvad der skete for Tommy Cook. Der skulle dog gå hele 17 år og fire ‘ejerskift’, før det hele endte lykkeligt.

Annonce:

Ifølge avisen ‘The Free Lance-Star‘ blev Cooks Camaro stjålet fra hans værksted i 2003. Årene gik, og med tiden svandt chancen også for at finde Camaro’en igen. Mere dag for dag.

Tommy Cook er dog ikke typen, der bare sådan uden videre giver op. Og en dag ville skæbnen, at han skulle finde bilen igen. Og det på et sted, hvor han slet ikke ville lede efter den.

LÆS OGSÅ: Euro NCAP: Sikkerheden i varebiler er virkelig dårlig

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For en dag blev han af en bekendt bedt om at kigge på en Camaro årgang 1968. Men da han nåede frem, faldt hans øjne på en grøn Camaro årgang 1969. Af sælger fik Tommy at vide, at bilen oprindeligt havde været Hugger Orange. Præcis som den Camaro Tommy fik stjålet i 2003.

Stelnummeret stemmer ikke
Hvad der må have været ren nysgerrighed fik Tommy til at undersøge bilen nærmere. Her opdagede han, at stelnummeret så ‘mærkeligt ud’. Faktisk som om nogen havde forsøgt at hugge et nyt i.

Tommy skrev stelnummeret ned og kørte hjem. Vel hjemme fandt han sagen om sin stjålne Camaro frem, og bingo! Stelnummeret på den grønne Camaro passede med stelnummeret på Tommys stjålne bil.

Derfor kontaktede han straks politiet, som indvilligede i at tage med ud for at hente den bil, Tommy i 2003 fik stjålet.

Sælger viste sig ovenikøbet at være et ‘uskyldigt offer’. For på de 17 år, bilen stod opført som stjålet, havde den skiftet hænder hele fire gange, kunne Tommy Cook fortælle avisen.


Interessant nok så viste Camaro’en sig faktisk at være i bedre stand, end da den i sin tid blev stjålet. På et tidspunkt har nogen således langt en 5,7-liters V8’er i bilen. Hvilket den ikke havde, da den stod på Tommys værksted i 2003.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også