Annonce:

Toyota advarer: Skiftet til elbiler koster millioner jobbet

I jagten på Co2-neutralitet er kuldioxid fjenden – ikke forbrændingsmotoren, siger Akio Toyoda.

Annonce:

At skifte fossilbilerne ud med elbiler kommer til at gøre ondt. Især på arbejdspladserne. Det mener i hvert fald Toyotas administerende direktør, Akio Toyoda.

Alene i Japan kommer omstillingen til at koste millioner af fabriksansatte deres job. Derfor er Akio Toyoda da heller ikke synderligt begejstret for den japanske regerings elbils-fokus.

Toyoda er heller ikke bange for at sætte tal på, hvad skiftet vil betyde for den japanske bilindustri. I 2030 vil 5,5 millioner personer have mistet deres job i industrien, og Japan vil samlet set producere 8 millioner biler. To million færre end i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det fortalte Toyoda på et møde i Japan Automobile Manufacturers Association, hvor også repræsentanter fra Honda, Yamaha og Isuzu var til stede.

På mødet fortalte Toyoda åbent om sin frygt for, at det ‘grønne fokus’, som Japans regering trækker med sig med inspiration fra Europa, slet ikke er bæredygtigt. I Japan har regeringen det mål, at landet skal være Co2-neutralt i 2050. Præcis samme mål har den nuværende danske regering i øvrigt.

Japan er afhængig af eksport
Toyoda fremhæver, at den japanske regering bør tænke på, hvor samfundets livsnerve kommer fra. Nemlig industrien. Et skift til elbilsproduktion kan risikere helt at underminere industrien, mener Toyota-chefen.

Akio Toyoda har i stedet foreslået, at man bør fokusere på at reducere udledningen af Co2 og kuldioxid – ikke nødvendigvis bringe den helt i nul.

– Som land er Japan afhængig af eksport. Reduktionen af Co2 er altså lige så meget et beskæftigelsesspørgsmål for Japan som noget andet. Nogle politikere siger, at bilindustrien er forældet, hvis ikke alle biler bliver elbiler. Men det tror jeg ikke på, siger Toyoda.

Læs mere efter videoen:

10 millioner biler om året
Som argument fremhæver Akio Toyoda Japans bilproduktion, som ligger på 10 millioner køretøjer om året. Halvdelen af dem bliver dog eksporteret. Det tal skrumper i 2030 til 8 millioner biler, forudser Akio Toyoda.

Til den tid vil Toyota stadig producere fossilbiler, men når – og hvis – disse bliver forbudt, vil det gøre meget ondt på industrien, siger topchefen.

Det er her 5,5 millioner japanerne vil stå uden job.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Akio Toyoda efterlyser, at bilproducenterne får mere frihed til at forske i metoder, som kan reducere udledningen af kuldioxid. Desuden, fremfører Toyoda, er hybridbiler meget billigere at fremstille end elbiler. Hybriderne bliver desuden ‘renere’ fra år til år.

Om nogle politikere så lytter til Toyota-toppen, er straks et andet spørgsmål.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også